Tilbage til opskrifter

Hyldeblomsteddike

Kryddereddike kan stå i 5-6 måneder og bliver næsten bare bedre med tiden. Eddiken bliver rundet og parfumeret af hyldeblomsterne, og det gør den særligt velegnet til dressinger, marinader, fisk, skaldyr, fjerkræ og til at tilsmage sovse og sammenkogte retter.

Sådan gør du

Kom eddike og peberkorn i en gryde, og varm forsigtig op til 50-60º. Pluk hyldeblomsterne af stilkene, og kom dem i eddiken. Træk gryden fra varmen, og lad eddiken afkøle let. Hæld eddike, peberkorn og hyldeblomster tilbage på flasken, og lad den stå et par dage inden brug.

Ingredienser

1 l cidereddike (eller anden lys eddike)
6 hele sorte peberkorn
5 hyldeblomstskærme