Sådan gør du
Start med dressingen: Blend æggeblomme, salt, peber, 2 spsk. citronsaft, sennep, hvidløg og ansjosfileter, til det er ensartet. Tilsæt den smagsneutrale olie i en tynd stråle, mens du fortsat blender, indtil dressingen får en tyk, cremet konsistens som mayonnaise. Rør revet parmesan og creme fraiche i, og smag til med ekstra citron, salt og peber efter behov.
Dræn og skyl de hvide bønner i koldt vand. Nip de grønne bønner, og blanchér dem i kogende vand i 2-3 minutter, hvorefter de straks afkøles i isvand.
Skær surdejsbrødet i tern og rist det sprødt og gyldent i olivenolie. Drys med lidt salt.
Vend salaten, de grønne bønner og de hvide bønner med dressingen. Smag til med salt og peber. Anret på tallerkener og top med revet parmesan og de sprøde croutoner. Eventuel rest af dressingen kan opbevares i køleskabet i et par dage.
Ingredienser
1 dåse hvide bønner (drænet vægt ca. 250 g)
200 g grønne bønner (haricot verts)
1 stk mini hjertesalat eller romaine, skyllet og plukket
1 skiver surdejsbrød
2 spsk revet parmesan eller en anden type fast krystalost + lidt ekstra til at toppe med
3 stk ansjosfileter
1 stk citron
salt og peber
olivenolie
3 dl smagsneutral olie
1 stk æggeblomme
1 tsk sennep
2 spsk creme fraiche
1 fed hvidløg