BESKRIVELSE

Japansk madkultur har en fantastisk rigdom og dybde. I Japan findes der mange særskilte køkkener, traditioner og discipliner, som er lokalt forankrede, men også findes side om side – fra streetfood som ramen over pub-mad (Izakaya) og japansk barbecue til det formelle kaiseki-køkken og selvfølgelig sushi – og meget mere!

På dette kursus formidler Emil Nakahara den autentiske japanske ’comfort food’, han er vokset op med, og har tilegnet sig på mange rejser og ophold i Japan.

Det bliver til et overdådigt japansk måltid, som vi nyder med sake og iskold øl.

Hvad lærer du?

Gennem hele kurset formidler Emil sin oplevelse af japansk madkultur og sit kendskab til teknikker, ingredienser, historie og måltidstraditioner.

Emil introducerer japanske knive, hvor hver kniv har sit særlige formål.

Vi laver den japanske bouillon ’dashi’ fra bunden – den måske mest fundamentale byggesten i japansk madlavning (og grunden til opdagelsen af grundsmagen ”umami”).

Vi lader sushien ligge og arbejder i stedet med andre fantastisk velsmagende sager som ”okonomiyaki” – en afhængighedsskabende madpandekage, som laves i mange lokale varianter. Vi tager yakitori-grillen i brug, vi laver dumplings, snacks, dips og andre gode ting.

Vi fremstiller japanske syltede grøntsager og svampe – tsukemono – som du får med hjem.

Hvad får du?

• Et overdådigt japansk måltid
• Drikkevarer - øl, vand, sake, te og kaffe - er inkluderet gennem hele kurset
• Opskrifter med hjem så du kan genskabe retterne i dit eget køkken
• Tsukumono - japanske syltesager - med hjem
• Omsorg fra vært og opvasker så du kan koncentrere dig om madlavningen

Emil Nakahara har sin japanske maddannelse fra sin opvækst med en japansk far og mange rejser i Japan med familiens sommerhus i byen Gifu, som Emil besøger hvert år som base for udforskning.

Vil du købe et gavekort til kurset?

Vælg dato og billetter

  • Lør. 25. apr Få billetter

    Meyers Madhus i København, kl. 10:00 - 15:00

  • Søn. 17. maj Udsolgt

    Meyers Madhus i København, kl. 10:00 - 15:00

  • Søn. 16. aug

    Meyers Madhus i København, kl. 10:00 - 15:00

  • Søn. 27. sep

    Meyers Madhus i København, kl. 10:00 - 15:00

  • Søn. 11. okt

    Meyers Madhus i København, kl. 10:00 - 15:00

Book din plads

pers.

1.295,- pr person

pers.

1.295,- pr person