Maden på tallerkenen
Med rod i Det Nordiske Køkken og en nysgerrighed på verden omkring os, er vi konstant på jagt efter en chance for at løfte smagsoplevelsen i den daglige frokost. Vi drømmer om at være mere som en restaurant og mindre en kantine.
Vi prioriterer lokale råvarer - som økologisk dyrkede bælgfrugter fra Bornholm - og låner smagsgivere fra verden. Samtidig søger vi at sætte den højeste barre for økologi, dyrevelfærd, CO2-reduktion og bæredygtighed. Vi arbejder ikke blot for at servere 'verdens bedste måltider' men grundlæggende også ‘de bedste måltider for verden’.
På det afsæt søger vi at skabe en legeplads for gastronomiske stjerneskud, som med plads til egen kreativitet kan lave den bedst tænkelige frokost til jer.
Vi elsker at tallerkenanrette!
Det giver os mulighed for at sammensætte en smuk og velsmagende servering - og så kan vi samtidig præsentere retten med det værtskab, vi brænder for. Det er nemmere at fortælle om velfærdsgrisen, de lokale grøntsager eller den hjemmelavede kimchi, når vi kan se vores gæster i øjnene.
I mange af vores kantiner har vi succes med at servere tallerkenanretninger, der som udgangspunkt er grønne – med mulighed for tilvalg af kød. Det giver os muligheden for at nudge til et grønnere valg uden at fratage muligheden for et stykke saftigt Livø-okse.
Buffeten - charcuterie, pålæg, salater, spreads, oste og de små overraskelser
Vi fylder buffeten med et varieret udvalg af charcuterie og grønt pålæg, blandede fyldige salater af sæsonen grønt, en varieret udvalg af oste, spreads på danske bælgfrugter og små overraskelser. Buffeten skal rumme genkendelighed, men vi har gode erfaringer med at bryde formatet indimellem og servere noget, vi ikke plejer.
Balancen mellem kød og grønt, moderne og traditionelt finder vi ud af i fællesskab, så frokosten passer til jeres ønsker.
Det daglige brød
Det er ingen hemmelighed, at brød er en vigtig del af en vellykket frokost hos os. Med 15 års erfaring fra vores bagerier i København, en række bagebøger og bagekurser stiller vi høje krav til brødkvaliteten. Vi serverer friskbagt hvede- og rugbrød hver dag efter egne opskrifter.
Vores faglige kodeks: Vi stiller krav til råvarerne
I Meyers Kantiner lever vi af mad, måltider og værtskab på jobbet. Maden skal være en fantastisk oplevelse udi velsmag, sanselighed og velvære. Det er altid vores ledestjerne. Og her er det ikke mindst de økologiske, klimavenlige og hyperlokale råvarer, der efterlader den virkeligt gode smag i munden.
Vores Faglige Kodeks er vores værdikompas – en rettesnor for alle de valg og fravalg, vi træffer hver dag i Meyers Kantiner. Valg, som omhandler alt fra råvarer til tilberedning, sundhed, klima og alt det, der følger med ift. kemi og miljø. Læs mere om vores faglige afsæt HER.