Om vores beregningsmetode

Klimaaftrykket fra fødevarer beregnes ud fra en såkaldt livscyklusvurdering (LCA). Det er en kortlægning af aftrykket i alle led i det system, som fødevaren kommer fra – fra vedligeholdelsen af den traktor, der harver en sukkerroemark på Lolland til energiforbruget ved forarbejdningen af sukkeret til emballage, transport og alt derimellem.

 Nyskabende og stringent analyse

Den metode, der er anvendt, er udviklet af Jannick Schmidt og 2.-0 LCA consultants, der er blandt Danmarks førende eksperter i livscyklusvurdering. Metoden bygger på data fra databasen EXIOBASE, der er den mest komplette og detaljerede globale model til beregning af CO2-fodaftryk, som i kombination med meget detaljerede opgørelser over dyrkning, dyrehold og fødevareforarbejdning i hele verden, gør det muligt at beregne fødevarernes aftryk i alle afkroge af kloden. Metoden er unik i sin rækkevidde og indbyrdes sammenhæng – hele det globale netværk af fødevaresystemer er omfattet af analyserne.

På linje med Den Store Klimadatabase – plus biodiversitet og luftforurening

Jannick Schmidt og 2.-0 LCA consultants står bag CONCITO’s nyligt lancerede store klimadatabase, der er den på verdensplan mest omfattende, samlede database over de mest almindelige fødevarers klimaaftryk. De livscyklusvurderinger, der er foretaget for Meyers’ vareforbrug, bygger på samme metode og de samme bagvedliggende data, men kortlægger desuden aftrykket på biodiversitet (nature occupation) samt luftforurening (respiratory inorganics) og desuden i alt 14 miljømæssige parametre.

Den indirekte arealanvendelse skal med

Et af de vigtige – og i nogles øjne kontroversielle – aspekter ved metoden bag Den Store Klimadatabase er, at den medregner fødevarernes påvirkning af arealanvendelse, den såkaldte ’indirect land use change’ (iLUC). Og derved f.eks. indregner det forhold, at en øget efterspørgsel på kød også medfører øget afskovning til dyrkning af foder i udviklingslande. Det betyder blandt andet, at denne metode tilskriver kød et højere CO2-aftryk end metoder, der ser bort fra denne mekanisme. Uanset beregningsmodel ligger kødet – og særligt kødet fra drøvtyggerne – dog generelt højest i alle typer opgørelser. Vi mener i Meyers, at det er indlysende, at denne faktor skal regnes med, da der er tale om en væsentlig dynamik i en forbundet verden, hvor alle de valg, vi træffer, har konsekvenser – også langt fra vores hjemlige marker og enge. Afskovning står ifølge FN-organisationen IPPC’s nyeste opgørelser for 11% af de globale drivhusgasudledninger – det svarer til hele verdens vejtransport eller en tredjedel af hele verdens afbrænding af kul. Ligesom man ikke ville udelade CO2 fra afbrænding af diesel fra en LCA for en transportvirksomhed, så udelader vi heller ikke CO2 fra iLUC for en madvirksomhed som Meyers.

Dataene skal på arbejde

I forbindelse med kortlægningen af vores fulde klimaaftryk har vi sammen med LCA 2.-0 Consultants og Rambøll udviklet et værktøj, der viser, hvordan vi præsterer i hver enkelt af vores køkkener løbende – f.eks. i alle de kantiner, vi driver. Her kan vi anskueliggøre klimaaftrykket helt ned på råvareniveau, måned for måned. Værktøjet vil, ud over at give en løbende dokumentation, gøre det muligt at arbejde med klimamål lokalt sammen med vores kunder og samarbejdspartnere, så det bliver en fælles rejse.