Sådan gør du
Ramsløgspesto
Blend ramsløgene med solsikkekerner, parmesan, citronsaft, og kun så meget olie, at blenderen kan få ordentligt fat. Blend til en ensartet masse, men ikke alt for længe. Smag til med salt og peber.
Du kan også lave ramsløgspesto i en morter, hvis du har en stor stenmorter. Hak bladene groft og stød dem sammen med de øvrige ingredienser. Tilføj olie gradvist, og smag til.
Perlebygsalat
Kog perlebyggen i letsaltet vand, til den er mør – det tager ca. 25 minutter. Skær rødløget i tynde både, og kog dem med byggen de sidste 2 minutter af kogetiden.
Hæld vandet fra perlebyggen, og vend den sammen med ramsløgspestoen. Skær de nederste 3-4 cm af de grønne asparges, og kasser dem. Skær aspar- gesene i 3-4 cm lange stykker.
Rens svampene med en børste, helst uden at skylle dem, og skær dem i kvarter. Steg ved høj varme i lidt olie i et par minutter, til de er gyldne. Tilsæt aspargesstykkerne, og steg 1-2 minutter mere. Vend asparges og svampe med perlebyggen.
Hornfisk
Udben hornfiskene (hvis din fiskemand ikke har gjort det for dig). Drys lidt salt på kødsiden af filetterne, og lad dem stå i 10 minutter. Skær fileterne i 8 stykker, skær et lille snit i skindsiden af hvert stykke, og fold dem sammen med skindsiden udad.
Steg hornfisken i lidt olie og smør ved mellemhøj varme. Tryk fisken ned med en paletkniv, så du får en flot ensartet stegeskorpe. Vend fisken, når den begynder at skifte farve til mælkehvid og let slipper panden. Steg i yderligere 2-3 minutter.
Ved servering
Snit ramsløgsbladene i lange strimler. Anret fisken på et fad med de snittede ramsløg og lidt af stegesmørret. Server med kornsalaten på siden.
Ingredienser
Ramsløgspesto
1 håndfuld ramsløg
50 g hasselnødder
50 g groftrevet parmesanost
saft af 0,5 citron
koldpresset olivenolie
Perlebygsalat
200 g perlebyg
1 rødløg
1 portion ramsløgspesto
1 bundt grønne asparges
250 g champignon (alternativt østershatte eller andre svampe)
Hornfisk
2 store hornfisk (alternativt rødspættefileter eller makrel)
1 spsk olivenolie
50 g smør
Desuden
4 blade ramsløg
VI TILPASSER MENUER TIL DIT ARRANGEMENT
Vores team af kokke og eventplanlæggere er oppe på tæerne og klar til at arbejde tæt sammen med dig, så vi i fællesskab kan skræddersy den perfekte menu samt arrangement præcis, som du drømmer om. Har I særlige behov, allergier eller præferencer ser vi det som en spændende udfordring til at præsentere nye smagsmæssige oplevelser for jer, og vi har mere end tyve års erfaring med at sætte rammerne for festen baseret på jeres tema, budget og stil.
Kontakt os i formularen herunder for at høre nærmere og begynde planlægningen af din næste fest.
Vi skræddersyer dit arrangement
-
Menuer til din begivenhed
-
Sæsonens allerbedste råvarer
-
Hensyn til allergener