Tilbage til opskrifter

Krydret rabarberchutney

Brug sæsonens rabarber i en skøn rabarberchutney fuld af krydderier og chili. Chutneyen er perfekt til et godt stykke kød eller frisk fisk.

Bestil mad ud af huset til vinterfesten. Lad vores kokke stå for maden, så du kan bruge tiden sammen med jeres gæster.

Se alle vores menuer her

Sådan gør du

Skær top og bund af rabarberne – husk at passe på foden, som er det nederste hvide stykke af stilken og der, hvor rabarbersmagen er allermest koncentreret og dejlig. Skyl rabarberstilkene, og skær dem i ca. 1 cm lange stykker. Kog dem ved svag varme sammen med snittet løg, den hele chili, karry, korianderfrø, sukker, æbleeddike og rosiner. Lad chutneyen koge, til rabarberne er kogt ud, ca. 15-20 minutter. Fisk chilien op af chutneyen, og smid den ud. Hæld derefter chutneyen på glas, og køl den af. Chutneyen kan spises med det samme eller opbevares i køleskabet i 2-3 uger.

Ingredienser

10 rabarber
1 rødløg
1 chili frisk
1 tsk karry
1 tsk korianderfrø
3 spsk rørsukker
3 spsk æbleeddike
1 håndfuld rosiner lyse