Tilbage til opskrifter

Gratineret sirius ærtefars med spinat, ærter, spidskommen og oliven

Denne lette sommergratin har to lag – en fast bund af saftig, krydret sirius ærtefars og en luftig top med spinat og oliven. Det er virkelig en smagsmættet sag, der ud over den grønne friske salat vil smage godt med et stykke groft brød.

Sådan gør du

Bund

Hvis du bruger tørrede bønner: Udblød bønnerne i koldt vand i mindst 8 timer eller natten over. Kog dem i letsaltet vand i 45-60 minutter, til de er helt møre. Afdryp dem godt

Hvis du bruger dåsebønner: Dræn og skyl 1-2 dåser bønner (ca. 240 g drænet vægt).

Kom bønnerne i en foodprocessor sammen med 1 revet fed hvidløg, 2 spsk. kikærtemel (eller alm. mel), en håndfuld persilleblade, ½ tsk spidskommen, 100 g frosne ærter (optøede), ½ tsk salt, 1 spsk. olivenolie og 1 æg. Blend til en grov fars, og smag til med peber.

Kom farsen i et ovnfast fad, og bag den ved 175° i 35-40 minutter, mens du laver toppen.

Top

Smelt smørret i en gryde, tilsæt mel, og rist det igennem til en smørbolle. Tilsæt mælken lidt efter lidt , mens du pisker. Kog igennem i 5-6 minutter. Tilsæt halvdelen af osten, citronskal og muskatnød. Kom spinaten i kogende saltet vand i 15 sekunder, så den falder sammen. Skyl den i koldt vand, og pres væden ud af den. Hak spinaten groft, og kom den i saucen. Smag saucen til med salt og peber, og fordel den over kikærtefarsen. Top med den sidste ost, grofthakket oliven og rasp. Bag gratinen færdig ved 200° i 15 minutter, til den er let gylden og har en sprød overflade. Lad den hvile 5-10 minutter på køkkenbordet, inden spisetid.

Ingredienser

Bund

200 g tørrede sirius ærter eller 2 dåser sirius ærter fra Øland
1 fed hvidløg
2 spsk kikærtemel
2 håndfulde persilleblade
1 tsk stødt spidskommen
300 g grønne ærter (friske eller fra frost)
1 tsk salt
½ dl olivenolie
1 æg
Peber

Top

50 g smør
50 g mel
5 dl sødmælk
150 g revet fast ost
Skal af 1 usprøjtet citron
½ tsk friskrevet muskatnød
250 g spinat
75 g sorte oliven, befriet for sten
1 håndfuld rasp

Find opskriften i Grønne proteiner

Find bogen her