På denne teambuilding retter vi fokus mod jeres evne til at kommunikere, koordinere og samarbejde, for holdene bytter opgave flere gange undervejs. Så lige når du mener at have fået overblik over din opgave i køkkenet, træder din kollega ind og overtager, og så gælder det om kort og præcist at kunne forklare, hvordan I kommer videre herfra. Der skal tales højt og formuleres klare opgavebeskrivelser, for jeres fælles mål er tydeligt defineret: Den store festmiddag til slut.
Deltagerne evaluerer forløbet i fællesskab med køkkenchefen.
Til slut nydes festmiddagen med udvalgte vine dertil. Vores tjenere sørger for opvartning og opvasken tager vi os også af.
Dette er den oplagte teambuilding til et hold der gerne vil udfordres - både på de kullinariske og kommunikative færdigheder.