Fokus på kerneforretningen

Vi skal hver især gøre det, vi er allerbedst til
– og maden, det er vores métier.

Succesfuld outsourcing med velsmagende partnerskaber

Meyers Kantiner leverer markedets førende og prisvindende forplejningsløsninger til erhvervslivet.

Vi driver jeres kantine, i jeres hus, som en skræddersyet og eksklusiv personalerestaurant, og vi gør det på en måde, hvor gastronomien, værtskabet og samarbejdet løfter barren til allerhøjeste niveau.

Vi vinder priser for vores kantinedrift og har lange og stærke samarbejder med vores kunder; det formår vi, fordi vi sammen skaber den slags måltidsoplevelser, der bliver til en del af jeres kollegers kernefortælling omkring jeres virksomhed og arbejdsplads. For maden er nemlig vores metier…

Som en del af Løgismose Meyers-gruppen er vi drevet af at forene værdier med værdi, og vi arbejder for at løfte råvarernes og måltidets kvalitet, samtidig med, at vi tager hånd om vores klodes frugtbarhed og fremtidige generationers behov.

Vi gør det desuden til en konkurrencedygtig pris, som gør en afgørende forskel for vores kunder i deres hverdag. Vi leverer både bedre sundhed, trivsel og produktivitet hos de ansatte på grundlag af en transparent økonomi og et stærkt partnerskab.

Med en succesfuld outsourcing af jeres kantinedrift, vil I kunne fokusere på dét, I er bedst til – og det samme vil vi. Vi tager hånd om hele jeres madliv - fra det mindre kontor, som skal nøjes med en daglig frokost, til det store og komplekse domicil, hvor der ud over morgenmad, frokost, aftensmad og take-away også findes en in-house cafe/deli, mødeforplejning, eksterne gæster, større konferencer eller særlige events, såsom direktionsmiddage med en 7-retters gourmetmenu kreeret af nogle af landets førende madartister!

Ræk ud for en fortrolig snak. Vi kan sikre jer en succesfuld outsourcing – første gang – hvor jeres kolleger kan glæde sig over at niveauet hæves, både for dem der arbejder i og uden for køkkenet.

"Vores valg af Meyers Kantiner hænger sammen med, at vi gerne vil give folk en god oplevelse hver dag. Selvom det er Meyers, der leverer, så er det jo os, der viser det udadtil"

Kristine Juhl Bach, CEO, Juhl Bach Holding

Vælg en partner, der passer til jer, og som I kan spejle jer i

I oktober 2018 valgte Juhl Bach Holding at outsource deres kantinedrift til Meyers Kantiner. I videoen fortæller direktør Kristine Bach, hvilken betydning valget af Meyers Kantiner har haft for deres nye domicil, og hvordan outsourcingen af deres kantineordning har sat sine tydelige spor på deres daglige arbejds- og madliv.

Ønsker du at vide mere om succesfuld outsourcing?