Sådan gør du
Sufeed channa
Hvis du bruger tørrede ærter: Udblød 200 g ærter i 2 liter vand i mindst 5 timer, gerne natten over. Kog dem i udblødningsvandet i ca. 45-50 minutter, til de er godt møre og let kan mases mellem tommel- og pegefinger. Gem ca. 2 dl af kogevandet.
Hvis du bruger dåseærter: Skyl og dræn dem. Brug ca. 1-2 dl vand i stedet for kogevand i opskriften.
Snit 2 løg fint. Varm 2-3 spsk olie op i en gryde ved lav til middel varme, og steg løgene i 10-15 minutter, til de bliver dybt gyldne – giv dig god tid, det udvikler smagen. Tilsæt 2 fed revet hvidløg og 1 spsk friskrevet ingefær, og lad det stege med i et par minutter. Kom 2 grofthakkede tomater og 1-2 friske grønne chilier i tynde skiver i gryden sammen med 1-2 dl kogevand (eller vand, hvis du bruger dåseærter). Lad det simre under omrøring i ca. 10 minutter, til tomaterne er kogt ud og saucen tykner.
Tilsæt spidskommen, chilipulver, gurkemeje, koriander, bukkehornsfrø og garam masala, og rør godt rundt. Læg låg på gryden, og lad det småsimre endnu 5 minutter. Smag til med salt.
Tilsæt de kogte eller skyllede ærter, læg låg på, og lad det simre yderligere 5 minutter. Smag til med salt.
Agurkesalat
Halvér agurkerne på langs, og skrab frøene ud med en teske. Skær igennem på langs en gang til, og skær i skiver. Bland finthakket chili, grofthakkede jordnødder og halvdelen af kokosmelet med agurkerne i en skål sammen med saften af en limefrugt og lidt sukker. Varm ghee op i en lille kasserolle, og tilsæt sennepsfrø, spidskommenfrø og halvdelen af kokosmelet. Så snart det begynder at poppe, så sluk for varmen. Lad krydderilagen køle ned, og bland den med agurkerne sammen med hakket mynte. Smag til med lidt salt.
Server retten med agurkesalaten og kogte ris eller roti.
Ingredienser
Sufeed channa
400 g tørrede kikærter eller 4 dåser sirius ærter fra Øland
2 liter vand
4 løg
3 fed hvidløg
1 spsk ingefær
5 spsk vindruekerneolie
6 tomater
2 grønne chilifrugter
2 spsk stødt spidskommen
1 tsk chilipulver
1 tsk stødt gurkemeje
1 tsk stødt koriander
1 tsk stødt bukkehornsfrø
½ tsk garam masala
Agurkesalat
1 lille agurk
1 lille grøn chili
1 håndfuld jordnødder
25 g kokosmel
1 lime
½ tsk sukker
½ tsk spidskommenfrø
2 spsk ghee (eller smør, klaret)
½ tsk sennepsfrø
Salt
1 håndfuld frisk mynte
Desuden
1 håndfuld frisk mynte
Kogte basmatiris eller roti