Tilbage til opskrifter

Gule ærter med kalvespidsbryst

En klassisk landlig ret, som smager helt fortrinligt i denne afskygning, gerne på en kølig efterårs- eller vinterdag.

Bestil mad ud af huset til vinterfesten. Lad vores kokke stå for maden, så du kan bruge tiden sammen med jeres gæster.

Se alle vores menuer her

Sådan gør du

Gule ærter

Udblød ærterne i koldt vand i 24 timer. Kom ærter, 3 hele løg, spidsbryst, hvidløg og timian i en gryde, dæk med vand. Når det koger, så skum af for urenheder. Lad det simre i 1½-2 timer, til spidsbrystet er mørt. Tag kødet op, og blend ærterne med en stavblender. Skyl og skræl gulerødder, porrer, selleri og kartofler, og skær dem ud i tern på 1x1 cm. Pil perleløgene, og brun dem hele. Kom urterne i suppen, og lad dem koge med i ca. 20 minutter, indtil de er møre. Spæd evt. suppen med lidt ekstra vand, og smag til med salt, peber, sukker og lidt eddike. Skær kødet i skiver og server til suppen med groft rugbrød.

Drys

Skyl persillen, og lad den afdryppe grundigt. Hak persillen og bland med revet peberrod. Rist fennikelfrøene på en tør pande og knus dem i en morter. Riv citronskallen på den fine side af rivejernet og bland fennikelfrø og citronskal med persille og peberrod. Tilsæt til sidst salt og friskkværnet peber og bland drysset godt rundt.

Ingredienser

Gule ærter

350 g gule ærter (udblødes i vand 24 timer før)
3 løg
1 kg letsaltet kalvespidsbryst
3 l vand
4 gulerødder
2 fed hvidløg
½ knoldselleri
3 porrer
7 store kartofler
½ bundt timian
300 g perleløg
eddike
sukker
Salt og peber

Drys

50 g friskrevet pebberod
1 bundt bredbladet persille
1 usprøjtet citron
10 fennikelfrø
havsalt
Friskkværnet peber