Sådan gør du
Tempeh steges sprød og gylden i olie, hvorefter det krydres med salt og peber. Palmekål sauteres i olie med hvidløg, chili og et par dråber eddike og krydres med salt og peber.
Den lune bearnaise smages til med ketchup og tomatpure – og voila, så har man en sauce choron. De delte burgerboller ristes varme på skærefladen i lidt smør på en pande eller under ovn-grillen.
Så er det tid til at samle hele herligheden. Start med den ristede underbolle, en god skefuld choron sauce, palmekål, tempeh, syltede agurker, rødløg skåret i skiver, semitørrede tomater, en lille syndflod choron og overbollen på toppen.
Burgeren spises med fingrene og evt. med fritter på siden.
Ingredienser
Fyld
400 g tempeh
1 fed hvidløg
1 chili
olivenolie
æblecidereddike
Sauce choron
150 g bearnaise sauce
4 spsk ketchup
1 spsk tomatpuré
Desuden
4 burgerboller
smør
80 g syltede agurker
100 g semi-soltørrede tomater
1 rødløg
salt og peber
Hvorfor skal du spise mere frugt og grønt?
Der er ikke mange, der er uenige i, at vi bør spise flere grøntsager og mindre kød, for både planetens og vores sundheds skyld. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi indtager minimum 600 g frugt og grønt om dagen, og med en vegetarisk livsstil eller flere grønne måltider i løbet af ugen, er det ingen sag at nå op på det anbefalede niveau.
Sådan laver du vegetarisk mad
For nogle kan det være en udfordring, at lave vegetarmad. Vi er alle vanemennesker, som er tilbøjelige til at tage udgangspunkt i kødet, når vi skal sammensætte en ret. Prøv i stedet at vende tankegangen om, og tænk over hvilke grøntsager der er i sæson. Brug grundsmagene surt, sødt, salt, bittert og umami, for at sikre at alle smage kommer i spil, i de retter du laver, så dine smagssanser bliver stimuleret. Især umami bidrager kødet til, men her kan du erstatte med fødevarer som tomater, ost og svampe, som også indeholder umami. Skru op for krydderurterne – både friske og tørrede. De tilfører masser af smag til dine retter! Gør brug af bælgfrugter og linser, som med sit høje proteinindhold, bidrager til en øget mæthedsfornemmelse. Du bør også være opmærksom på, at bruge fødevarer med forskellige teksturer, hvor både de sprøde, bløde og friske elementer spiller sammen, og skaber en skøn helhedsoplevelse for de måltider du indtager.