En nepalesisk version af den nordindiske ret - Aloo chaat. Retten består hovedsageligt af møre kartofler, vendt i en paste af sesam og krydderier. Herefter toppes retten med sprøde grøntsager og en mild mynte-yoghurt dressing. En skøn og nem vegetarret, der både kan serveres som tilbehør, frokost og som hovedmåltid.

Sådan gør du

Sesampaste

Skær chili og hvidløg groft og sauter alle ingredienserne. Efterfølgende skal ingredienserne simre i 10-15 minutter, hvorefter det blendes til en fin paste (dette tager omtrent 5-8 minutter).

Garniture

Kartofler koges i saltet vand (25 g salt per liter vand), til de er møre. De resterende grøntsager skæres i den ønskede form. Her anbefaler vi at snitte forårsløg, spidskål og chili fint.

Yoghurt-mynte dressing

Mynten og korianderstilkene snittes fint og røres sammen med yoghurt, hvorefter der smages til med citron, salt og peber.

Ingredienser

Sesampaste

1 zittauerløg
2 fed hvidløg
100 g sesamfrø
1 grøn chili
ingefær (samme mængde som hvidløg)
limejuice
salt
sukker

Garniture

1 stk bagekartoffel
1 kvart spidskål
1 halv agurk
2 forårsløg
1 grøn chili

Topping

2 tsk ristet sesamfrø
frisk koriander

Yoghurt-mynte dressing

2 dl naturel yoghurt
korianderstilke
mynte
limejuice