Har du smagt vores serie af velsmagende marmelader?

Vi har udviklet en serie af økologiske velsmagende marmelader, fyldt med fine bær og frugter, som vi har smagt til med urter og blomster, der komplimenterer bærrets smag.

Vi koger marmeladerne med sukker og tilsætter citron for at fremme aromaerne og holde sukkeret i skak.
Marmeladerne har et højt frugtindhold og indeholder ikke tilsætningsstoffer af nogen art.

Nedenfor kan du se hver enkelt ny marmelade. De nye varianter består af solbærmarmelade, jordbær-rabarbermarmelade, blåbærmarmelade, hyben og gulerodsmarmelade og stikkelsbærmarmelade. Lad dem for eksempel pryde dit morgenbord eller lad dem indgå i dine desserter. Prøv dem på et stykke friskbagt brød, sammen med yoghurt eller til dine lune pandekager. Find ud af hvilken marmelade du synes er bedst og lad dig inspirere af vores forskellige serveringsforslag nedenfor.

Du finder marmeladerne på hylden i din lokale SuperBrugsen og Kvickly.

  • Solbærmarmelade

    De økologiske solbær i denne marmelade komplimenteres af et krydret strejf af kardemomme. Prøv marmeladen på hjemmebagt brød, i desserter eller på klassiske pandekager.

  • jordbær-rabarbermarmelade

    Vores økologiske jordbær-rabarbermarmelade, med jordbær af den smagfulde sort Senga Sengana. Marmeladen er oplagt at spise på det gode brød, i lagkager, på pandekager, i sommerens vaniljeis eller som tilbehør til vinterens æbleskiver.

  • BLÅBÆRMARMELADE

    Vores blåbærmarmelade indeholder økologiske og vilde blåbær kogt med citrontimian. Oplagt på det gode brød, blandet i syrnede mejeriprodukter som f.eks. ymer og skyr eller brug den til ostebordets bløde oste.

  • HYBEN OG GULERODSMARMELADE

    Lavet på vilde danske hyben, kogt med revet gulerod og havtornsaft. Oplagt på det gode brød eller på en skive ristet rugbrød med smør og en kop varm te. Marmeladen passer godt til faste oste som Vesterhavsost og Comte.

  • STIKKELSBÆRMARMELADE

    Stikkelsbær kogt med sukker og hyldeblomst. Prøv marmeladen på nybagt brød med smør og ost, oven på havregrød eller sammen med skyr og mysli.

SERVERINGSFORSLAG TIL DE SØDE SAGER

Lad vores marmelader komme i selskab med dine lune vafler eller pandekager. Du kan også lade dig inspirere af de klassiske hindbærsnitter, og udforske bagværket med en anden marmelade. Prøv for eksempel at lav dine helt egne solbærsnitter. 

Nyheder