Tilbage til opskrifter

Havregrød med blåbærmarmelade og brændte mandler

  • Havregrød med blåbærmarmelade og brændte mandler

En klassisk havregrød med en topping i weekend- afdelingen. Du kan selvfølgelig også spise den med f.eks. bare en smørklat og lidt æbletern.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Brændte mandler

Kom mandler, sukker og vand på en lille pande ved høj varme, og rør rundt, til vandet er fordampet og sukkeret bliver hvidt. Skru lidt ned for varmen, og bliv ved med at røre, indtil sukkeret omkring mandlerne karamelliserer og bliver lysebrunt – det tager ca. 10 minutter. Lad mandlerne køle helt af, og hak dem groft. Du kan opbevare de brændte mandler i en lufttæt beholder, hvor de vil holde sig sprøde i et par uger.

Grød

Kog forsigtigt havregrynene op med mælk og salt under omrøring i en lille kasserolle, til den bliver cremet. Tag grøden af varmen, inden den bliver for fast. Hvis det sker, kan du justere konsistensen med en smule mælk eller vand.

Kom grøden i skåle, og top med et par skefulde marmelade, yoghurt og grofthakkede brændte mandler.

Ingredienser

Brændte mandler

1 dl mandler
1 dl sukker
1 dl vand

Grød

2 dl havregryn
4 dl mælk
1 tsk salt

Desuden

2 spsk blåbærmarmelade (eller anden marmelade, du har i køkkenet)
2 spsk yoghurt

Find opskriften i Meyers når du flytter hjemmefra

Find bogen her