Kom og løb sammen med os
Vi blev fuldstændig bidt af de gode vibes og den høje energi i at løbe sammen, og sidenhen blev det en fast tradition, at alle der havde lyst kunne komme forbi en gang om måneden og opleve Frederiksberg vågne i løbeskoene sammen med os.
Siden har vi haft travlt og blandt andet brugt tid på at renovere og genåbne vores bagerforretning og spiseri på Frederiksberg, men i mellemtiden har flere af jer spurgt, hvornår vi skulle løbe igen. Det skal vi nu!
Fredag 25. august kl. 07 genopstår vores morgenløb fra Meyers Bageri på Gammel Kongevej!
Alle er velkomne, når vi i fællesskab løber afsted. Når vi er tilbage byder køkkenet på gode sager til maven og en kop varm kaffe. I dagens anledning skruer vi lidt ekstra op for forplejningen.
- Derefter løber vi hver sidste fredag i måneden. Samme tid og sted og byder på kaffe og en morgenbolle bagefter. Så skriv det i kalenderen allerede nu.
- Ruten er fem kilometer, tempo er efter humør, alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig.
- Så prik dine morgenfriske venner på skulderen og mød op med løbesko på kl. 07 ved Meyers Bageri, Gammel Kongevej fredag 25. august.
♥️Vi glæder os til at se jer.