"Vores jul" - traditioner, skikke og spisevaner
I denne tid vi tænker også over, om der måske er vigtige traditioner, som går tabt fra den ene generation til den næste, fordi nogle voksne ikke synes, det er vigtigt, eller måske fordi konkurrencen fra den digitale verden og de sociale medier er blevet for stor.
Vi er gået i gang med at samle viden, der skal danne grundlag for en stor bog om julens mad og skikke, og også derfor ville vi elske, hvis I vil dele jeres yndlingstraditioner med os. Det kan være traditioner, der findes i hele landet, men som værnes om på en særlig måde i jeres familie. Det kan være noget, der er typisk for en egn eller lige præcis for jer. Det kan også være en ny tradition - noget som ikke er gået i arv endnu.
Vi har allerede fået massevis af smukke historier sendt fra vores venner på facebook. Læs dem alle her.
Vi vil rigtig gerne hjælpe med at udbrede budskabet og holde liv i de sange, retter, pyntegenstande, ritualer, lege, alt det andet og alt det midt imellem.
Her på siden har vi derfor samlet en perlerække af uforglemmelige juletraditioner, spisevaner og anekdoter fra hele kongeriget - både nutidige og ældgamle af slagsen, der tegner billedet af "vores jul".
Drømmenes jul - levn fra sange, historier og eventyr
I de velkendte julesange, vers og eventyr kan vi spore mange af de gamle juletraditioner og blive klogere på, hvad man har spist og drukket, bagt og flettet i december. For eksempel i 'Peters jul', forfattet af Johan Krohn (1841-1925), hvor vi hører om borgerskabets jul i 1860'erne og optakten til julen, over juleaften, nytårsaften og helt til hellig tre konger. De første linjer er nok velkendte for de fleste:
"Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid. Så ved jeg julen kommer".
Peters Jul var med til at udbrede den nye julefest, som i de år var begyndt at brede sig fra de borgerlige miljøer og fra hovedstaden til provinsen. Den dag i dag er meget i bogen stadig genkendeligt, og når flere af os stadig finder på at læse de gamle julevers i december skyldes det nok så meget, at den beskriver den jul, vi alle sammen drømmer om fuld af traditioner, fredfyldte stunder, børneglæde og familiehygge.
I H. C. Andersens eventyr 'Grantræet', der blev udgivet for første gang 21. december 1844, lærer vi moralen om at glæde sig, mens tid er, men vi hører også om juletræet i stuen, der bliver 'plyndret' af husets yngste søn og om, at der på grenene hang 'de smaa Net, udklippede af couleurt Papir'. Der hersker ingen tvivl om, at H.C. Andersen elskede juletiden komplet med julepynt, grød, gås og æbleskiver. På salmefronten var han inspireret af både Brorson og Kingo, men Andersen skrev også sin egen julesalme i 1832, nemlig den, der hedder 'Barn Jesus i en krybbe lå'. Også nationaldigteren Adam Oehlenschläger kastede sig over juleskriverierne, og udgav i Poetiske Skrifter julevisen, der begynder med: ”Idag nu for næsten to tusinde Aar, Da laae i den lune, den sydlige Vaa, De venlige Hyrder paa Marken og saae, Til funklende Stierner paa Himmelens Blaa.”
Også i julens salmer og sange kan vi lære om julens mange skikke. I Peter Fabers 'Sikken voldsom trængsel og alarm' fra omkring 1850 fornemmer man, hvordan julen allerede dengang var en beroligende holdeplads i den mørke tid, hvor man puster ud, sætter farten ned og dyrker det velkendte, traditionerne og tiden med familien:
Drej kun Universet helt omkring,
Vend kun op og ned paa alle Ting,
Jorden med, thi den er falsk og hul,
Rör blot ikke ved min gamle Jul.
