Familien Langagergaard spiste efter Almanak i et år

I 2017 besluttede familien Langagergaard (mor, far og tre teenagebørn), at de over et år ville følge kogebogen Almanak slavisk dag for dag! Bogen indeholder nemlig flere end tusind opskrifter, én for hver dag i året. Det blev en udfordring, der for alvor blev en hjælp til det evige spørgsmål: 'hvad skal vi have at spise?'. Sidste år fejrede Almanak 10-års jubilæum, og i forbindelse med genudgivelsen af bogen, kontaktede vi familien Langagergaard for at høre lidt om, hvordan det gik til dengang de valgte, at påbegynde dogmeprojektet og følge den gastronomiske kalender, der både præsenterede børnene for helt nye grøntsager, føjede nye måltider til kartoteket af livretter og gav familien ugentlige besøg hos slagteren, fiskemanden og grønthandleren.

Uden at vide, om projektet ville betyde et tomt madbudget sidst på måneden, tromletykke børn eller manglende madglæde og et savn efter det klassiske hverdagsretter, startede familien deres dogmeprojekt 12. august 2017.

Hver søndag slog familien fra Aarhus op i bogen og fandt madplanen for ugen, og så måtte både børn og voksne finde sig i, at ugens måltider kunne blive alt fra byggrød, stegt ål og spaghetti til hummerbisque, lasagne og svinekæber.
Samtidig kom årstidens råvarer for alvor i spil, så glaskål, persillerødder og pastinakker blev nye elementer på tallerkenen, og pasta og ris blev i højere grad til perlebyg og speltkerner.

Her mere end tre år senere mødte vi familien til en snak om, hvordan det havde været at udleve drømmen om 'det ultimative madår' og hvilke erfaringer det gav, når man kunne lægge det store spørgsmål om 'hvad skal vi have til aftensmad' på hylden og i stedet læne sig op af et helt årsværk af opskrifter.   

 

> Se familiens facebookside her <

 

Hyldest til Claus Meyers Almanak fra en familie i Aarhus, der fulgte Almanakken i et år – hver eneste dag!

Motivation
I sommeren 2017 var vi ved at køre lidt død i ”Hvad skal vi lave til aftensmad i dag?”. Spontant forbi supermarkedet på vej hjem fra arbejde blev det ofte noget med kyllingefileter, kødsovs og pasta, ol. Nok meget normalt for travle børnefamilier. Men ikke så tilfredsstillende.
Vi så filmen ”Julie and Julia” og pludselig opstod ideen! Hvad med at følge Almanakken i et helt år – hver eneste dag! Vi havde fået Almanakken af gode venner i værtindegave et par år forinden, og lavet nogle stykker af retterne, men mest brugt den som en opslagsbog. Men det gjorde faktisk lidt indtryk på os, at Meyer havde skabt dette kæmpe værk, der var fuldstændig gennemtænkt for hver dag i et helt år. Sammensat ernæringsmæssigt rigtigt og med mulighed for at opleve det ”ultimative madår”, som han selv skriver i forordet.

Vi kaldte projektet ”Familietid og madglæde”
Vi besluttede, at det skulle være et dogmeprojekt med regler. Ingen vej udenom! Vi skulle dokumentere dagligt på nettet, hvilket virkede forpligtende for alle følgerne forventede jo at høre fra os hver dag! Vi lavede 624 retter og uploadede ca. 1030 billeder til Facebook-siden ”Familietid og madglæde”, hvor hele året er dokumenteret.

Masser af fælles opgaver og tid i køkkenet
Vi ville rigtig gerne inddrage børnene i projektet for at videregive glæden ved at lave mad, smage på den, eksperimentere, lykkes, fejle, prøve igen, osv. Og det er så skønt at alle de tre unge mennesker har interesse i at lave god mad fra bunden i dag!
Det krævede selvfølgelig lidt planlægning, men hver weekend satte vi os ned os skrev ret hurtigt en indkøbsliste direkte fra Almanakken – egentlig nemt, for planen var jo skitseret ret klart! Det tager selvfølgelig lidt ekstra tid at skulle i 4-5 butikker og indimellem skulle bestille fra specialbutikker i forvejen. MEN til gengæld er det enormt fedt at have det hele klar, menuen ligger fast i Almanakken, varerne er købt, så når man kommer hjem fra arbejde, skal man jo bare i gang med at lave mad 😊 Og ikke et ondt ord om måltidskasser, men det er bare noget helt andet, når man har fundet alle tingene selv.
Måske kunne en uge-indkøbsliste faktisk være en idé til Almanakkens hjemmeside. Det kunne spare lidt tid…

Nye ingredienser i køkkenet!
Vi skulle lige opbygge et arsenal af nye ingredienser… Der skulle bruges masser af nye frø: Fennikelfrø, korianderfrø, dildfrø, mm. Masser af nye eddiker! Før brugte vi sydeuropæiske eddiker balsamico, rød- og hvidvinseddike. NU bruger vi litervis af æbleeddike, æblecidereddike, balsamisk æbleeddike, balsamisk blommeeddike, hyldeblomsteddike, kirsebæreddike, sherryeddike, mm. Bunker af krydderurter, masser af lokale korn og kerner i stedet for importeret ris og pasta! Flere af dem gror i øvrigt fint i vores egen have nu!
Det har været sjovt at opleve, hvor stor forskel det kan gøre at bruge rå mængder øl og vin i braiseringsretter.

Man følger årstiderne i vores eget område
Hvornår skal man være opmærksom på brombær, mirabeller, æbler, blommer, ramsløg i Risskov, mælkebøtteblade fra haven, fjæsing med harpun nede ved stranden, blåmuslinger, strandkrabber, osv.
Det var næsten hårrejsende, at fiskehandleren måtte skuffe os to dage før vi skulle bruge stenbiderrogn: ”De er slet ikke kommet endnu” – men på DAGEN, svingede jeg lige forbi Clausens Fiskehus på Aarhus Havn – wupti: ”I dag er den første stenbiderrogn ankommet!” Lige til retten i Almanakken. Cadeau til Hr. Meyer!
Almanakken byder også på vildtretter som hare fra efterårsjagterne. Her kunne svigermor hjælpe, fordi hun bor sammen med en jæger. Her kunne vi også få fasaner, vagtler og dyrekød i rå mængder!

Man lærer specialbutikkerne at kende tæt på
Vi var i ugentlig kontakt med slagteren. Ofte skulle der jo bestilles en særlig udskæring, fx kalvehjerte, oksenyretapper, brisler, lammeskanker, mm. Slagteren var mega stolt, da han kom med dem og sagde ”Her er de fire flotteste lammeskanker nord for Alperne!” Hyggeligt.
Ugentlig kontakt med grønthandler: Særlige krydderurter, rødbedespirer, etc. Alle var interesserede i at høre om projektet – og en dag kom de faktisk hjem til os med nogle ting, der var blevet forsinket fra leverandøren, så vi kunne komme i mål med aftenens retter. Flot engagement!
Helsekostbutikken med ualmindelige korn- og meltyper. Fiskehandleren med rokkevinger, multe, kongekrabbekløer, rødfisk, mm. Men også butikker med ting fra andre lande – man finder ud af, at 30 g ”jomfru i det grønne” koster en formue i de fine butikker, men at man kan få 500 g for 40 kroner i Bazar West.

En klar rød tråd, som i et musik-album!
Man mærker tydeligt gangen i tilberedningen af retterne efterhånden som man har prøvet nogle stykker. Vi blev bedre og bedre gennem året. Det var meget tilfredsstillende.
Meyer sværger til lokale råvarer og var på den måde forud for sin tid med fokus på klimabelastning – godt at vænne sig til perlebyg i stedet for importerede ris. Hvedeotto i stedet for risotto, blomme chutney i stedet for mango chutney – men også generelt bare at samle mens det er sæson, sylte, koge – og gemme til senere.

Kvalitet
Det er hverken svært eller dyrt at lave ALT fra bunden. Det kræver kun, at man tænker lidt forud, så man har de rette råvarer. Vi siger alle sammen efter projektet, at det er hurtigere at røre en majo end at løbe ned i Rema1000 og købe et glas! Og så smager det bedre…
Og hvor godt kan andelår smage, når man koger dem i andefedt (confiterer dem) i stedet for at stege dem tørre i ovnen? Mums! Generelt lærer man gennem hele Almanak-året at lave klassikere fra bunden, så de bare smager: Forårsruller, fish and chips med tatarsauce, bøf bearnaise – smager endnu bedre hjemmelavet end på byens bedste restauranter.

Nye livretter!
Når man laver 625 opskrifter på ét år, er det klart, at der kommer nye livretter til – ligesom vi også kom forbi et par stykker, der ikke lige faldt i vores smag (fx lynstegt kalvenyrer, der altså udfordrede de fleste i familien…). MEN langt de fleste retter ryger ind på vores ”top-liste”.
Vi kommer for evigt til at spise vegetarkarry med naanbrød nytårsdag efter en festlig aften! Rå-marinerede fiskeopskrifter rev benene væk under os flere gange. Alle Meyers burgere er fantastiske – flæskestegssandwich, lammeburger og alm. Okseburger med tomatrelish, mm. Masser af lækre retter med bønner, fx hvide bønner med tomat, skalotteløg og persille. Mums!
Og nu er det jo snart jul igen! Alle bedstemors jule-retter viser sig at være nemt nok med Almanakken i hånden – alt lige fra sylte og julepostej til luciaboller, klatkager, hjemmelavet rødkål med tydelig Meyer-smag og alle de klassiske småkager til julebordet.
For ikke at nævne braiseringsretterne! Det er en hel kategori af velsmag, hvor hele huset fyldes med duft – mens man går en tur med venner og kommer hjem til noget, der får tænderne til at løbe i vand.

IKKE dyrt projekt!
Vi regnede ud, at det havde kostet os ca. 1200 kr. ekstra hver måned sammenlignet med året før, hvor den havde stået på almindelige supermarkeds-indkøb. For pengene fik vi så rigtig mad fra specialbutikkerne i stedet for vakuumpakkede farspakker fra supermarkedet. Et helt år næsten uden E-numre!

Legacy?
Vi følger ikke Almanakken slavisk længere som under vores Almanak-år – men den ligger fremme og vi bruger mange af teknikkerne og ingredienserne i vores daglige madlavning. Vi vender ofte tilbage til favoritterne – og lader os ofte inspirere af årstiden ved at slå op på den måned, vi er i…
Og så er det altså også fedt at blive mindet om, at man kan, hvad man vil – også i et køkken!
Tillykke med de 10 år til Meyer & co. med Almanakken – tak fordi vi fik lov til at bruge dette mesterværk som plan for et helt års eventyrlig rejse i familietid og madglæde!

 

      

Nyheder