Pasta til hverdag
1.050,-
pr. person
Vi forbyder os i pastafremstilling og laver klassikere som agnolotti, tortellini og malloreddus. Vi udfordres af både grundlæggende og mere avancerede teknikker til formning af pasta og på at ramme den rette balance mellem pasta og en velsmagende sauce. Med friske råvarer i fokus er målet at skabe retter, der nemt kan indgå i hverdagskøkkenet – præcis som i Italien.
Hver region i Italien har sine egne unikke pastatyper og traditioner, men fælles for dem alle er, at pastaen ofte bruges i relativt simple opskrifter, der fremhæves med friske råvarer. Selvom retterne ofte er meget overskuelige at tilberede, ligger en stor del af hemmeligheden bag en god pastaret i den omhu og præcision, man kokkerer med, så pasta og sauce komplementere hinanden.
På dette kursus dykker vi ned i håndværket der frembringer skønne pastatyper. Vi skal lave klassikere som Agnolotti og Tortellini fra det Norditalienske køkken, men vi henter også inspiration fra den Sardinske Malloreddus. Det bliver både simpelt og avanceret. På kurset lærer du også, hvilke tangenter man spiller på i Italien for at ramme den rette balance mellem pasta og sauce.
Vi fokuserer på enkle, velsmagende opskrifter, der kan tilberedes med få, friske ingredienser – og som kan fungere i et hverdagskøkken.
Hvad lærer du?
- Vi arbejder med en luksuspasta med æggeblommer og en stribet pastadej, og pasta, som kan bruges til tørret pasta.
- Vi fokuserer på vigtigheden af at vælge det rette mel
- Du lærer, hvordan du kan lave pasta derhjemme ved hjælp af alt fra en gaffel og kagerulle til mere avanceret udstyr som pastamaskiner og gnocchibræt
- Du får indsigt i, hvordan forskellige pastatyper passer bedst sammen med specifikke saucer, så du kan opnå den perfekte balance mellem pasta og sauce derhjemme
Hvad får du?
- Et skønt måltid hvor vi sammen spiser de pastaretter, som du har været med til at lave.
- En portion hjemmelavet tørret pasta med hjem, klar til at blive tilberedt i en travl hverdag.
- Drikkevarer i form af vin, øl, most, te og kaffe er inkluderet på hele kurset
- Omsorg fra vært og opvasker undervejs, så du kan fokusere på madlavningen
- Du får kompendium med opskrifter med hjem, så du kan fortsætte derhjemme
- Meyers forklæde med hjem
Husk at medbringe et indkøbsnet eller en taske, så I nemt kan bære de evt. småting, som I vil tage med fra dagen.
Hvor foregår det?
Nørrebrogade 52 C, 2200 København
Praktisk information
På kurset inddeles I i mindre grupper, så I kan samarbejde om at komme i mål med retterne. I bliver så vidt muligt sat på hold sammen, hvis I er flere der har booket kurset sammen.
Meyers Madhus findes i baggårdene bag gitterporten på Nørrebrogade 52, 2200 København N.
Parkering her på Nørrebro kan være en udfordring. Hvis du kommer i egen bil, er her nogle bud på parkeringsområder, hvor andre har haft held med det:
Underjordisk p-hus ved Sankt Hans Torv samt på sidegaderne Elmegade, Stengade, Birkegade og Møllegade.
Alternativt går bus 5C fra Nørreport station, og stoppestedet Elmegade er tæt ved Nørrebrogade 52C, hvor vi holder til.
Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse til vores kurser, er det ikke muligt at ombooke kursuspladser senere end 30 dage før kurset. Derudover er det ikke muligt at få refunderet købte kursuspladser.
Du skal ikke medbringe andet end godt humør og nysgerrighed, samt den billet/ordrebekræftelse du modtog i forbindelse med booking af kurset - denne skal nemlig fremvises ved ankomst.
Nogle gange har vi en del mad tilovers efter kurserne, derfor kan I med fordel medbringe en beholder og et net/en pose til kurset i tilfældet af at der kan tages rester med hjem.