Meyers flødebollekursus
695,-
pr. person
At lave flødeboller fra bunden handler om æstetik og finesse, men den store smagsoplevelse er mindst lige så vigtig. Med simple greb kan du let imponere dine gæster med hjemmelavede flødeboller, sammensat af dine yndlingssmage.
Hvad lærer du?
På kurset lærer du at lave dit eget flødebolleskum, og du får demonstreret teknikkerne bag at piske en god marengs. Vi udforsker også forskellige smage, som kan tilføjes til flødebolleskummet.
Til flødebollerne bager vi bunde af marcipan, som både kan være 'chewy' eller sprøde - alt efter hvad du bedst kan lide.
Du lærer også om diverse teknikker til at dyppe flødebollerne i chokolade.
Vores underviser forklarer naturligvis også principperne bag chokoladetemperering og giver tips og tricks til, hvordan du kan lykkes med at lave flotte flødeboller derhjemme.
Hvad får du?
- Dine egne flødeboller med hjem
- Omsorg fra en vært og opvasker, så du kan koncentrere dig om det vigtige
- Drikkevarer, som vin, øl, most, te og kaffe, er inkluderet
- Opskrifterne med hjem
- Et Meyers forklæde med hjem
Husk at medbringe et indkøbsnet eller en taske, så I nemt kan bære de lækre sager, som I får med hjem og evt. andre småting, som I vil tage med fra dagen.
Hvor foregår det?
Nørrebrogade 52 C, 2200 København
Praktisk information
På kurset inddeles I i mindre grupper, så I kan samarbejde om at komme i mål med retterne. I bliver så vidt muligt sat på hold sammen, hvis I er flere der har booket kurset sammen.
Meyers Madhus findes i baggårdene bag gitterporten på Nørrebrogade 52, 2200 København N.
Parkering her på Nørrebro kan være en udfordring. Hvis du kommer i egen bil, er her nogle bud på parkeringsområder, hvor andre har haft held med det:
Underjordisk p-hus ved Sankt Hans Torv samt på sidegaderne Elmegade, Stengade, Birkegade og Møllegade.
Alternativt går bus 5C fra Nørreport station, og stoppestedet Elmegade er tæt ved Nørrebrogade 52C, hvor vi holder til.
Et elektronisk gavekort har en varighed på 3 år. Du skal blot have indløst dit gavekort til en hvilken som helst dato inden gavekortets udløbsdato. Du kan således godt booke et kursus dagen inden udløbsdato, som ligger længere ude i fremtiden.
Det er ikke muligt at få refunderet gavekortets beløb, eller et resterende beløb, der eventuelt er efter brug af gavekortet.
Ved køb af gavekort skal du indtaste dine egne kontaktoplysninger som køber. Gavekortet fremsendes på den oplyste mailadresse, så med mindre du ønsker, at modtageren skal informeres om gavekortet via mail, så skal du indtaste dine egne kontaktoplysninger.
Det er muligt at skrive modtagerens navn på gavekortet samt en lille hilsen. På den måde kan du sætte dit eget præg på gavekortet til den heldige modtager.
Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse til vores kurser, er det ikke muligt at ombooke kursuspladser senere end 30 dage før kurset. Derudover er det ikke muligt at få refunderet købte kursuspladser.
Du skal ikke medbringe andet end godt humør og nysgerrighed, samt den billet/ordrebekræftelse du modtog i forbindelse med booking af kurset - denne skal nemlig fremvises ved ankomst.
Nogle gange har vi en del mad tilovers efter kurserne, derfor kan I med fordel medbringe en beholder og et net/en pose til kurset i tilfældet af at der kan tages rester med hjem.