Bagekurser i København

Lær at mestre forskellige bageteknikker og bag aromatiske og saftige brød og kager på et af vores kurser. Du kan lære at takle alt fra smørbagte croissanter til den om populære surdej - og alt derimellem.

Tag på bagekursus hos Meyers

Bagekurser i Meyers

På vores bagekurser i Meyers lærer vi dig at bage saftige, aromatiske surdejsbrød og andet bagværk. Vi introducerer dig til mekanismerne bag surdej og gennemgår betydningen af forskellige urhveder som den efterhånden velkendte ølandshvede. Du får kendskab til bagning med våde deje og bliver indviet i forskellige metoder til hævning, æltning, formning og bagning.

Vi har også et glutenfrit bagekursus og kurser om croissanter og wienerdeje.

På Meyers bageskole vol. 1 lærer du at bage Meyers mørke rugbrød af 100 % rug, ølandshvedebrød og de kanelsnurrer, som nærmest har fået signaturstatus i vores bagerier. Læs mere om kurset her.

På Meyers bageskole vol. 2 bager vi Grantoftegårdbrød, som er et Meyers signatur-brød med inspiration fra Chad Robertson, og vi bager også 100 % fuldkornsbrød med forskellige hvedesorter som dalarhvede, purpurhvede, og hvedearterne spelt og emmer. På vol. 2 skal vi naturligvis også omkring det søde bagværk i form af sprøde og porøse scones. Læs mere om kurset her.

På vores hidtil mest nørdede bagekursus Meyers bageskole vol. 3 laver vi det avancerede 100% fuldkornhvedebrød Gissleberga med ristet kim og klid, et russisk-inspireret rugbrød og chewy New Yorker-tro bagels. På dette kursus er der mulighed for at medbringe sin egen surdej og stille alle de nørdede spørgsmål, der gør dig til en vaskeægte surdejsekspert!
Læs mere om kurset her.