Nyd et fælles måltid til jeres virtuelle arrangement
Styrk fællesskabet blandt kolleger og medarbejdere, når I mødes om en fælles madoplevelse, der er skræddersyet til både faglige online-arrangementer eller den sociale middag.
Maden tilberedes af vores dygtige kokke, der pakker herlighederne i kasser helt ned til 1 kuvert, som kan leveres direkte hjem til den enkelte medarbejder i hele landet. På den måde kan I kræse om alle i arbejdsfællesskabet, uanset om de logger ind på egen hånd hjemmefra, eller samles i små teams indenfor de gældende retningslinjer.
Vælg mellem to forskellige menuer, som alle er skræddersyet til virksomheder, der er klar på at tænke ude af mødeforplejningsboksen. Læs mere om menuerne ved at folde dem ud herunder.
Sæt trumf på mødet over Teams, Zoom eller Skype med en forretningsfrokost leveret til døren hjemme hos jeres medarbejdere eller kunder.
Vores kokke tilbereder et koldt frokostbord med hele 6 forskellige elementer, som binder årets kick-offs, udviklingsseminarer og andre faglige anledninger sammen på velsmagende vis.
Menuen koster 395 kr. pr. person og består af:
- Brandade med torsk, kastanjer og salturt
- Kalveculotte med græskarmayonnaise
- Rillette af gris med knas af æbler og cornichoner
- Kartoffelsalat med dampede porrer, tang og estragon
- Ost med kompot og knækbrød
- Chokolademousse med hindbær og crumble
Arbejder jeres medarbejdere i små teams på forskellige lokationer i disse dage?
Plej forbindelsen imellem dem, og få leveret vores virtuelle minibuffet til 4 personer med seks forskellige fristelser direkte til mødelokalerne på kontoret eller i privaten.
Menuen koster 325 kr. pr. person og indeholder:
- Brandade med torsk, kastanjer og salturt
- Kartoffelpuré med sprød crumble
- Kalvesteg med svampe og skalotteløg
- Linsesalat med grillet spidskål, burrata og urteolie
- Salat med grillet spidskål, bagt chili, grapevinaigrette samt vesterhavscrumble
- Chokolademousse med hindbær og crumble