Sådan gør du
Skræl de hvide asparges grundigt, og skær de nederste par cm af. Skyl de grønne asparges, og knæk eller skær det nederste stykke af. Skyl løgene grundigt, og skær det øverste af toppene. Skold et patentglas, og fyld grøntsagerne i glasset.
Kom sukker, vand, eddike, laurbærblade, sennepskorn og salt i en kasserolle, og kog, til sukkeret er smeltet. Hæld den varme lage over grøntsagerne, og luk låget til. Tjek, at låget holder tæt ved at vende glasset på hovedet.
Lad de syltede grøntsager trække i mindst et par dage. De kan holde sig i nogle måneder i køleskabet.
Ingredienser
200 g hvide asparges
200 g grønne asparges
200 g nye løg
200 g sukker
2 dl vand
2 dl æblecidereddike
2 laurbærblade
1 spsk sennepskorn
1 tsk salt