Tilbage til opskrifter

Stegt torsk med porre

En simpel og velsmagende opskrift på torsk med marinerede porrer - to råvarer, der komplimenterer hinanden utrolig godt. Server torsken med kogte kartofler og en skøn æggecreme.

Bestil maden til din fest — leveret lige til døren

Se alle vores catering menuer her

Sådan gør du

Tjek, at torsken er frisk og dufter dejligt af havvand, ikke af havn, og gå den også efter for tilbageværende ben. Skær torsken i 4 ens stykker, krydr med lidt salt, og lad torsken ligge i 10 minutter og trække i køleskabet. Skær top og bund af porrerne, skær dem ud i stykker på ca. 5 cm, og skyl grundigt igennem i koldt vand. Bring en gryde med letsaltet vand i kog, og kog porrerne i 3-4 minutter, så de bliver helt møre, men således at de dog stadig har lidt bid. Tag dem op af vandet, ryst hurtigt vandet af dem i et dørslag, og kom dem direkte over i en skål. Pil skalotteløget, og snit det fint, og vend det i de varme porrer sammen med rapsolie, eddike, salt, peber, kapers og hakket dild. Varm en pande op, og steg torskestykkerne i rapsolie – giv dem ca. 1-2 minutter på hver side, så de får en flot stegeskorpe, og krydr med salt og peber.

Ingredienser

600 g torsk (eller anden torskefisk som f.eks. kuller, lange, brosme, sej eller kulmule)
4 vinterporre
1 skalotteløg
1 spsk koldpresset rapsolie
1 spsk cidereddike
Friskkværnet peber
1 spsk kapers
½ bundt dild
1 spsk almindelig rapsolie