Sådan gør du
Fyld
Udblød gulærterne i mindst 5 timer. Hæld vandet fra. Hak løgene fint, og skær gulerødder (skrællede eller bare grundigt skyllede) og selleri i helt små tern. Varm olien op i en gryde, og steg løg, gulerødder og selleri, til de er let gyldne – ca. 10 minutter.
Riv hvidløget på den fine side af et rivejern, og kom dem i gryden sammen med linserne, og steg et par minutter mere. Tilsæt tomatpuré og tomater i grove stykker, og steg et par minutter mere, til tomaterne begynder at afgive deres saft.
Tilsæt de udblødte gulærter, bouillon, miso og salvie, og lad det hele simre ved mellem varme, indtil både linser og ærter er al dente og væden er kogt godt ind. Det tager ca. 45 minutter. Rør smør i gryden, og smag til med salt og peber.
Mos og bagning
Skræl kartoflerne, og kog dem helt møre i rigeligt usaltet vand – det tager ca. 30 minutter. Hæld vandet fra, og sæt kartoflerne tilbage på blusset på mellem varme, til de virker helt tørre, og får hvide kanter. Bring mælk og smør til kogepunktet i en lille kasserolle, og sæt det til side. Mos kartoflerne med et piskeris eller kartoffelmoser – undgå at piske for meget i mosen, så kan den blive klistret. Rør den varme mælkeblanding i mosen, og smag til med salt og peber.
Fordel ærte-bønnefyldet i et ovnfast fad, og læg så kartoffelmosen ovenpå – brug en stor ske, og læg mosen forsigtigt på fyldet, så de to elementer ikke blandes for meget. Riv brødet i små stykker, vend dem med lidt olie og et drys salt, og tryk dem godt ned i mosen. Bag tærten ved 180° i ca. 30 minutter, til den har en flot gylden overflade. Lad den hvile i mindst 10 minutter, inden du serverer den.
Ingredienser
Fyld
150 g vreta gulærter (søg på nettet efter vreta gulärt; alternativt flækærter)
2 løg
2 gulerødder
2 stængler blegselleri
4-5 spsk. olivenolie
3 fed hvidløg
150 g linser (alle typer kan bruges)
1 spsk tomatpuré
4 tomater
5-6 dl grøntsagsbouillon
1 spsk lys miso
3-4 kviste salvie
50 g smør
salt og peber
Mos
800 g kartofler
1 ½ dl sødmælk
75 g smør
Desuden
et par skiver daggammelt brød
2 spsk olivenolie