Sådan gør du
Fordej
Hæld koldt vand i en skål, og rør gæren ud heri. Ælt melet i dejen, som skal være ret stiv og kun lige æltes sammen. Kom fordejen i en plastikskål, dæk den med husholdningsfilm, og sæt den på køl i minimum 6 timer – og gerne 12 timer.
Dej
Ælt vand, surdej, durummel, hvedemel og salt sammen med fordejen i en røremaskine. Ælt i ca. 10 minutter, til du har en elastisk og smidig dej – lav evt. en glutenprøve, for at se om dejen er tilstrækkeligt æltet (se tip). Lad herefter dejen hvile tildækket i ca. 30 minutter på køkkenbordet, til der er liv i den. Del dejen i 3 stykker, tril dem ud til aflange stykker, og del hvert stykke i 10. Form stykkerne til boller og dyp dem i birkes eller sesam. Sæt rundstykkerne på bageplader med bagepapir, og lad dem hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse, det tager ca. 1-2 timer. Sæt en bradepande i bunden af ovnen, og varm den op til 200°. Sæt en bageplade med rundstykker ind i ovnen, og smid et glas koldt vand ind i bradepanden, for at skabe damp. Luk ovnlågen hurtigt bagefter, og bag rundstykkerne i ca. 20 minutter. Bag den næste plade rundstykker på samme måde, og afkøl alle stykkerne på en bagerist.
Ingredienser
Fordej
2 ½ dl koldt vand
25 g gær
500 g hvedemel
Dej
8 dl vand
3 dl surdej
300 g fint durummel
1100 g hvedemel
35 g salt
Desuden
blå birkes (eller sesamfrø)
Få vores opskrift på rundstykker med surdej
Hvad hedder de forskellige rundstykker?
Rundstykker findes i mange varianter og kaldes ofte forskellige ting afhængigt af bagemetode, ingredienser og region. Her er en oversigt over de mest kendte typer:
-
Klassiske rundstykker – Hvide boller med sprød skorpe, ofte lavet med hvedemel og lidt sukker.
-
Kaiserbrød / Kejserrundstykker – Rundstykker med den karakteristiske spiral eller stjerneform.
-
Birker – Rundstykker drysset med birkes (blå birkes er mest almindeligt).
-
Valmuerundstykker – Samme som birker, men med valmuefrø.
-
Grovrundstykker – Laves med fuldkornsmel, kerner og evt. surdej.
-
Müsliboller – Rundstykker med tørret frugt og nødder, ofte lidt sødere.
-
Gulerodsboller – Grove rundstykker med revet gulerod og evt. solsikkekerner.
-
Surdejsrundstykker – Luftige og smagfulde rundstykker lavet på langtidshævet de
Se også opskriften på vores glutenfri håndværkere
Bagetid for rundstykker
Hvor lang tid skal rundstykker have i ovn?
Bagetiden afhænger lidt af størrelsen på dine rundstykker og ovntypen, men som tommelfingerregel gælder:
-
Bagetid: 12–15 minutter
-
Temperatur: 220–230°C (almindelig ovn – ikke varmluft)
-
Hvis du bruger varmluft: 200–210°C
Rundstykkerne er færdige, når de er gyldne og lyder hule, når du banker let under bunden.