Intet frokostbord til højtiderne uden sild. Her serveres Meyers karrysild i en klassisk anretning med et twist: kapers, æg og løg får selskab af sprøde æbletern og friske ærteskud.

Få maden leveret til påskefrokosten. Menuen er hjemmelavet fra top til bund og klar til servering hjemme hos dig.

Se årets påskemenu her

Sådan gør du

Kog æggene, så de er smilende, og lad dem køle af. Hak æblet i tern og skær løget i ringe. Smør rugbrøddet og læg karrysild på. Top derefter med æbletern, løgringe, kapers og salt og peber. Skær ægget i to halve og placer enten ved siden af eller ovenpå sildemadden. Top til sidst med ærteskud eller karse.

Ingredienser

4 fileter Meyers karrysild
4 skiver rugbrød
4 æg
4 tsk kapers
½ løg
½ æble
1 håndfuld ærteskud eller karse
fedt eller smør