Kalkunkød har ikke et ry som det mest saftige. Men bruger du overlåret og tilbereder det som her med øl, salvie og honning, så får du en både velsmagende og saftig oplevelse. Server det med en sprød salat af kålrabi, grønkål og æble. Det vil komplimentere den møre kød utrolig godt.

Bestil mad ud af huset til vinterfesten. Lad vores kokke stå for maden, så du kan bruge tiden sammen med jeres gæster.

Se alle vores menuer her

Sådan gør du

Kalkun

Bland øl, sennep, honning, salvie og skiver af citron. Smør kalkunoverlårene med blandingen og kom dem i et ildfast fad. Krydr med salt og peber, og steg kalkunlårene i ovnen i 45 minutter ved 150°. Tag dem ud af ovnen og lad dem trække i 10 minutter, inden kødet skæres i skiver.

Salat

Skræl kålrabien og skær den i grove tern. Kog vand med salt op i en gryde. Når vandet koger, kommes kålrabiternene i. Kog dem i 3-4 minutter, indtil de er møre. Tag dem op og smag dem til med eddike, rapsolie, æblemos, sennep, salt og peber, mens de endnu er lune. Skyl æblerne, skær dem i kvarter, fjern kernehuset og snit dem på langs i helt fine skiver. Bland dem med kålrabiternene. Pluk grønkålen og skyl den i koldt vand. Lad den dryppe grundigt af i et dørslag og tør den herefter let i et viskestykke. Hak den fint og kom den i kålrabien. Vend det hele godt rundt og smag evt. til med lidt ekstra salt og friskkværnet peber og server med kalkunoverlårene.

Ingredienser

Kalkun

1 hvedeøl
1 spsk sennep
1 tsk honning
2 kviste salvie
½ citron usprøjtet
800 g kalkunoverlår
Salt og peber

Salat

1 kålrabi
½ dl cidereddike
½ rapsolie koldpresset
100 g grønkål frisk
2 spsk æblemos
1 spsk sennep
3 æbler
Salt og peber