Tilbage til opskrifter

Hvid bønnecreme

En cremet og frisk bønnecreme med smag af citron, hvidløg og feta, afrundet med olivenolie og toppet med sort peber, citronskal og friske krydderurter. Perfekt som dip, smørelse eller tilbehør. 

Sådan gør du

De drænede bønner (lagen gemmes) kommes i en blender sammen med saften fra en halv citron, feta, lidt salt, hvidløg og et par spiseskefulde olivenolie. Blend det hele til en glat og ensartet creme. Justér konsistensen med lidt af den gemte lage, indtil den er, som du ønsker. Smag til med ekstra salt, olivenolie og citronsaft efter behov.

Anret cremen i en skål og top med friskkværnet sort peber, fintrevet citronskal, en smule olivenolie og eventuelt friske krydderurter.

Serveres som en lækker snack med ristet brød, som dip til sprøde grøntsager, eller som tilbehør til andre retter.

Ingredienser

1 dåse hvide bønner drænet ca. 250 gram
1 stk citron
salt
peber
50 g feta
1 fed hvidløg
olivenolie
evt. friske krydderurter – brug det, du har ved hånden