Sådan gør du
Dag 1
Opløs gæren i vandet i en stor skål. Tilsæt posens indhold og rør det hele sammen. Rør dejen energisk igennem med en røreske så længe, du orker. Hold pause og fortsæt sådan til dejen bliver blank og samler sig om skeen. Det tager ca. 10 min. og er god motion. Har du en røremaskine, kan den selvfølgelig få lov til at gøre arbejdet.
Gnid indersiden af en skål med olie og læg dejen i skålen. Dæk skålen med køkkenfilm og lad den hvile en times tid på køkkenbordet, inden du stiller den i køleskabet i 12-24 timer. Dejen skal hæve til ca. dobbelt størrelse.
Dag 2
Tag dejen ud af køleskabet, og lad den temperere 1-2 timer på køkkenbordet.
Tænd ovnen på 250-270 °C (eller ovnens maksimum) og sæt en bageplade ind. Har du en bagesten, varmer du den op. Det tager ca. 30 minutter. Når ovnen er klar, drysser du lidt mel på bordet og vender forsigtigt dejen ud. Drys dejen med havregryn og spænd dejen op til et stort brød, eller del dejen i boller med en dejspartel. Sæt dejen i ovnen og bag i ca. 15 min. hvorefter du skruer ned til 200 °C og bager det færdigt, det tager ca. 20 min. Temperaturen i centrum af brødet skal være 99 °C. Bager du boller skal bagetiden reduceres med ca. 5-10 min.
Ingredienser
10 g gær
550 g vand
1 pose Meyers grødbrødsblanding
mel
havregryn (til at drysse på toppen)
olie