Tilbage til opskrifter

Enebærglaseret andebryst med selleripuré

Smagen fra enebærrene og den syrlig-søde glasering fra honning og kirsebæreddike klæder i den grad rosastegt andebryst med sprødt skind. Læg mærke til stegeteknikken, som du altid bør bruge til andebryster.

Bestil maden til din fest — leveret lige til døren

Se alle vores catering menuer her

Sådan gør du

Andebryster

Fjern de største sener fra andebrysterne, og rids skindet. Læg andebrysterne med skindsiden nedad i en kold pande, og sæt panden over blusset på mellem varme. Langsomt vil fedtet smelte fra, og skindet bliver sprødt. Når kødet er sprødt, vendes brysterne, og steges gyldne på kødsiden på den varme pande i et par minutter. Brysterne skal stadig være rosa. Krydr skindet med salt, peber og enebær. Kog panden af med kirsebæreddike, til væden næsten er væk. Smelt honningen ud i panden, og glaser kort andebrysterne heri, til kødet er dækket på alle sider med lagen. Lad kødet hvile lunt, indtil du skærer det ud og anretter det med selleripuréen.

Selleripuré

Skær den skrællede selleri i mindre stykker. Afskal hvidløgene. Kog begge dele helt møre i mælken. Purér selleri med lidt af mælken, og smør efter lyst. Smag til med fintsnittet bladselleri, salt, peber og muskatnød.

Ingredienser

Andebryster

2 andebryster
1 dl kirsebæreddike
2 spsk honning
3 kviste timian
6 enebær knuste

Selleripuré

600 g selleri
2 fed hvidløg
5 dl sødmælk
2 stængler bladselleri fintsnittet
muskatnød
Salt og peber