Tilbage til opskrifter

Efterårssuppe med blomkål

  • Opskrift på blomkål

En skøn efterårssuppe der luner på kolde dage.

Sådan gør du

Gnid lidt olie på blomkålshovedet og bag det i ovnen ved 200 grader, indtil det er blevet let gyldent.

Smelt smørret i en gryde, hak hvidløg og salvie fint og lad det stege i smørret, indtil det er blevet blødt, men ikke har fået farve. Tilsæt dernæst blomkål og asparges, der er hakket groft, og dæk grønsagerne med vand. Lad det koge i cirka 30 minutter, til det er meget mørt, og tilsæt så de resterende ingredienser.

Purér suppen med en stavblender, eller hæld det hele i en blender. Varm suppen igennem og smag til med salt og peber. Server med nybagt surdejsbrød eller ristede brødcroutoner.

Ingredienser

1 spsk olivenolie
1 blomkål
2 fed hvidløg
2 blade salvie
½ bundt asparges
50 g smør
1 liter vand
2 spsk fiskesauce
2 spsk æbleeddike
1 dl fløde
salt
peber