Tilbage til opskrifter

Boghvedegrød med kokos, æbler, figner og gulerødder

En mild grød som denne er en god og tryg base til at introducere forskellige frugter og grøntsager, som man kan spise som drys på grøden. Der er ikke de tørrede eller friske frugter, nødder eller fintsnittede/revne grøntsager, man ikke kan spise oven på grød.

Bestil mad ud af huset til vinterfesten. Lad vores kokke stå for maden, så du kan bruge tiden sammen med jeres gæster.

Se alle vores menuer her

Sådan gør du

Kom først lidt vand i gryden, og lad det koge. Tilsæt herefter mælken, og bring det forsigtigt i kog. Vandet gør, at mælken ikke brænder så let på.

Tilsæt boghvedegryn og kokos under omrøring, og få igen gryden i kog. Lad nu grøden simrekoge i ca. 1/2 time – rør ofte i grøden undervejs. Tilsæt til sidst lidt salt, og rør godt rundt, så grøden samtidig bliver jævn.

Skær æblerne i halve, fjern kernehusene, og skær dem i små tern – lad skrællen sidde på, da den er fyldt med smag og vitaminer. Skær også fignerne i små tern, og skræl og riv gulerødderne fint. Kom æbler, figner og gulerødder i skåle.

Server grøden med skåle med æbler, figner og fintrevet gulerod ved siden af, så børnene selv kan komme det på. Grøden kan også serveres med en smørklat og lidt sirup.

Tip

Gem evt. overskydende grød til at komme i brøddej eller lave sprøde flager af. Se f.eks. tippet, side 31. En god måde at få glæde af en grødrest på er ved at lave klatkager. Vend lidt mel og lidt æg (og evt. lidt citronskal, sukker og vanilje) i dejen, og steg klatkagerne i smør på panden.

Ingredienser

Grød

½ dl vand
8 dl sødmælk
80 g boghvedegryn
40 g kokosmel
Lidt salt

Topping

2 æbler
10 tørrede figner
2 gulerødder