Sådan gør du
Bagt hvidkål
Skær hvidkålen i både på langs. Pensl dem med olie, og krydr alle overflad- erne med salt. Bag dem i ovnen på en smurt bageplade ved 200° i 40-45 minutter, til kålen har en mørk overflade.
Habanerosalsa
Skær chilien i mindre stykker. Pil løg og hvidløg, og hak dem groft. Steg chili, løg, hvidløg og mandler i olivenolie på en pande, til løgene er gyldne. Køl ned til stuetemperatur, og blend kort med olivenolie, limesaft, sukker, salt og koriander til en grov salsa. Smag til med salt og peber. Server habanerosalsaen til den bagte, varme hvidkål.
Ingredienser
Bagt hvidkål
1 lille hvidkål
olivenolie
havsalt
Habanerosalsa
1 gul habanerochili (eller anden chilitype)
2 skalotteløg
1 fed hvidløg
50 g smuttede mandler
¾ dl olivenolie
¾ dl limesaft
1 tsk sukker
1 tsk salt
1 håndfuld koriander
Friskkværnet peber