Tips til at minimere madspild

Aftalen indeholder en målsætning om at halvere madspild i Danmark frem mod 2030, således at fødevarebranchen leverer bidrag til at indfri FN's Verdensmål 12.3. Og ansvaret skal løftes både i hjemmekøkkenet, på arbejdspladsen og som del af fødevarebranchen og drives af inspiration, nye initiativer, ny viden og mere klimavenlige madvaner.

Sådan minimerer du dit madspil derhjemme

Vi har bedt vores kokke komme med fem gode tips til at minimere madspild derhjemme:

1. Den korrekte planlægning
Lav en ugentlig madplan samt indkøbsliste og følg den. Så får du kun handlet det du skal bruge på en gang og undgår at stå i kø i supermarkedet med trætte unger på slæb hver eftermiddag.
Det er altså både godt i madspildsregnskabet, for din egen tålmodighed og for pengepungen. Færre indkøb betyder nemlig også færre impulskøb.

2. Skab restaurantstemning derhjemme
Læg en dug på bordet, tænd et stearinlys og sæt noget hyggelig musik på. Lad den gode stemning sprede sig, og server to retter mad på en helt almindelig hverdag. En lille rest aftensmad fra dagen før, som ikke rækker til et hovedmåltid, kan laves til en lille forret - der er ingen der siger, at det skal være kedeligt at spise rester.

3. Giv trætte grøntsager nyt liv
En gryderet, risotto eller daal er meget taknemmelige retter, der ikke bliver mindre god ved at få en kvart squash eller en slatten gulerod i sig. Så åben køleskabet og se, hvad du har af grøntsagsrester, de kan sikkert sagtens bruges i gryderetten.

> Find opskriften på rødbede-bygotto

> Find opskriften på minestrone

4. Brug hele råvaren
Vitaminerne sidder i skrællen, så ofte er det unødvendigt at give grøntsager en heftig tur under kniven inden brug. Hvis du rengør f.eks. kartofler, gulerødder, hokkaido-græskar eller butternutsquash grundigt med en svamp, kan de sagtens undlade at blive skrællet. Græskarkernerne kan også bages i ovnen og blive til lækker topping til f.eks. en salat. Toppen fra en porre kan bruges i suppe, eller snittes og bruges som fyld i simrer-retter eller tærte.

5. Lav din egen eddike
Har du kernehus fra æbler kan disse tilføres en almindelig lagereddike, efter et par uger vil du have en dejlig æbleeddike. Du kan også bruge blommesten, dette giver en sødlig marcipan-agtig smag til eddiken.
Ligeledes kan du bruge stilken fra dine krydderurter, som du ellers ville have kasseret.

• Resterne fra dagens aftensmad bliver madpakken i morgen.
• Lav en madplan for ugen, hvor du sørger for at justere mængderne i forhold til hvor mange I er, og hvor forskellige ingredienser kan gå igen flere gange.
• Hver søndag serveres den allerlækreste ret: "Tøm køleskabet" = "Luksusbiksemad med et twist".
• Gårdagens Bolognese kommer i lasagnen med blendede grønsagsrester fra køleskabsskuffen.
• Vi sylter herhjemme. Det smager godt på f.eks. hjemmelavet Nan brød og yoghurt dressing.
• Supper er også et hit og selvfølgelig grønsagssmoothies.
• Jeg fryser skroget når jeg har lavet kylling. Når jeg har en grydefuld bliver der kogt suppe på dem. Om morgenen bliver suppen siet og jeg har en super god fond.
• One pot pasta konceptet er altid holdbart, så længe man bare har pasta/spaghetti i skabet. Så fyldes alt det andet egentlig bare i gryden.
• Tøm lageret, inden du køber nyt. Det sparer både penge og du undgår at kassere glas, dåser mm. inden de bliver for gamle.
• Rester her hjemme ender tit i forårsruller eller supper.
• Køb vare i løsvægt! Køb kun det du har brug for.
• Her var problemet at resterne i fryseren blev for gamle. Derfor indførte jeg en regel, at fryseren skal være tom 1. juli og 1. december.
• Vores bedste råd er at kigge i sin egen skraldespand og forholde sig til hvad det er for nogle madvarer man smider mest ud af - og så sæt ind der! Er det grøntsager der bliver trætte, aftensmadsrester der bliver for gamle eller er det måske produkter som pålæg og mejeri der ender med at blive til spild? Det er vigtigt at starte med at kigge på de steder hvor man kan redde mest som det første
• Rigtig mange rester af kød og/eller grønsager kan bruges i stegte ris, stegte nudler/pasta, æggekage, omelet, madpandekager eller tærte.

• Brug dine rester i nye retter. Har jeg evt. en rest af kålsalat og søde kartofler, bruges de i en lækker fuldkornswrap' med en lækker spread eks. humus til næste dags aftensmad.
• Jeg fik brugt de lidt slatne grøntsager fra køleskabet i en skøn tærte i går.
• Tøm grønsagsskuffen ugedag. 
• Jeg samler overskudsgrøntsager sammen fra køleskabsskuffen. Det hele snittes i små tern, bruner løg med en gang karry og så grøntsagerne på. En lille smule vand til at koge det mørt, som skal koges væk. Pakkes ind i små dejstykker og bages i ovnen til samosas til ungernes madpakker.
• Jeg tager alle rester af grønsager, som er brugt til forskellige mad retter i løbet af ugen.
  Ordner restgrønsagerne, laver tærtedej og laver flere forskellige tærter og fryser dem, så har jeg noget som hurtigt kan tages op.
• Lidt kedelige grønsager kan blive helt fantastiske i en vegetar / grøntsags lasagne 
• Blendede supper og puréer medfører et minimum af spild af grøntsager
• Bruger grøntsagsrester til grøntsagsgratin
• Brug grøntsagsrester i dit hjemmelavet brød eller boller. 
• Jeg snitter de ældste kedelige grøntsager, steger dem og tilsætter vand. Efter 10 minutters simren blender jeg det hele og tilsætter linser, krydderier og kokosmælk. Det bliver en skøn Dahl med masser af hemmelige grøntsagsrester børn med glæde spiser
• Man kan yderligere gemme alle ‘spiselige rester’ fra grøntsager man normalt ville smide ud fx kernerne fra peberfrugt, yderste blade fra blomkål osv. til at blende og komme i alle slags gryderetter, eller til at lave diverse dressinger/salsa/chilisovs.
• Rodfrugter til mos
• Risotto er for mig den ultimative oprydningsret. Vi har altid en parmesan i køleskabet, en god vermouth i barskabet og risottoris, perlebyg eller lign i skabet. Derfra er det kun fantasien der sætter grænser. Næsten alle typer af grøntsager kan bruges - klimavenlig og nem aftensmad.
• Jeg forsøger altid at spise årstidens frugt og grønt, fordi det er billigst på miljø-kontoen.
• Nogle af de bedste tips jeg har er tyvstjålet fra kokkenes verden: slatne grøntsager og bladgrønt kommes i isvand nogle minutter til de er sprøde igen. Gør f eks grønkål, spinat og salater klar så snart du har købt det, skyl og slyng dem og pak dem i bøtter på køl, så holder de friske langt længere
• Slatne krydderurter kan blive til pesto.
• Slattent grønt deler jeg i rød/grønne grønsager og hvide/gule grøntsager. Jeg hakker dem groft og kommer dem på frost. Det rød/grønne bruger vi til bolognese eller tomatsuppe, det andet til karrysovs, hvor det blendes i og gør sovsen både sundere og mere cremet.
• Koger nærmest alle grøntsagsrester og div. stokke, i vand med salt, til de er så bløde at de kan blendes. Derefter har man en skøn “tyk” boullion, som både giver smag til b.la. sammenkogte retter og som samtidig jævner.

• Når rugbrød bliver lidt tørt i kanten, bliver det til rugbrødspizza med hjemmelavet tomatsovs af de overmodne tomater.
• Hvis vi har fået pitabrød og der er nogen tilbage laver jeg de sidste til mini pizzaer til madpakken.
• Grødresterne kommer i bolledejen
• Jeg bager friske boller med rugbrødsrester og endeskiver. Resterne dækkes med vand, de står i blød i min. en time inden de æltes godt med de øvrige ingredienser, som kan variere efter hvad der er i skabet.
• Rister rugbrød til ymerdrys/ crouton.

• Hælder vinslatterne i bøtter og kommer dem i fryseren. Så kan de tages op og hældes direkte fra frost og i simreretterne, sovsen, risotto osv.
• Rester af perlebyg, kartoffel, ris osv. laver vi til vegetarfrikadeller.
• Jeg bruger bomuldsposer i forskellige størrelser til at opbevare råvarer i, i køleskabet, så holder de sig meget længere og ellers bruger jeg stasherbags.
• Et af de bedste tips jeg har fundet er, at lave kartoffelmosen/kartofler om til fladbrød ved at tilsætte mel, ælte det sammen og varme det på panden.