Unikke fordele og gode personaleforhold

Få indsigt i, hvordan hverdagen ser ud hos os, hvordan vi forpligter os til at skabe en differentieret og inkluderende arbejdsplads og ikke mindst, hvordan vi tilbyder unikke fordele, gode lønningsforhold og særlige vilkår for dig som medarbejder.

En særlig kultur og unikke personaleforhold

Uanset hvor du er ansat i Meyers ønsker vi, at du skal vokse og udvikle dig både personligt og professionelt. Vi tror på, at du har de bedste forhold når:
- Du er tryg og kompetent i dit arbejde og fortsætter med at udvikle dine evner, viden og arbejdsmetoder
- Du udvikler din karriere i en retning, der er fordelagtig for dig og for os alle i Meyers
- Du påtager dig et ansvar og opnår gode resultater i samarbejde med dit team og dine kolleger.

Vi ønsker at skabe et inspirerende arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til at vokse både personligt og professionelt.

  • Unikke madoplevelser og værtskab i særklasse

    Vil du være kok på en af vores restauranter?

    Bliv en del af holdet

    Vi driver i dag restauranter i nogle af landets største kulturinstitutioner som Folketinget og H.C Andersens hus. De er alle bundet sammen i et fælles fokus på gode råvarer, værtskab i særklasse og en unik madoplevelse.

    Vi søger løbende kokke til at varetage den gastronomiske udvikling og stå bag gryderne i vores restauranter og spisesteder. Vi tilbyder stor mulighed for selvstændighed og giver vide rammer til at sætte dit eget præg på maden og den kulinariske linje. I vores restauranter kan du se frem til gode løn og arbejdsvilkår med overenskomst på alle områder.
    Trives du i et travlt, uhøjtideligt miljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling, glæder vi os til at høre fra dig.

  • Meget mere end et frokostmåltid

    Vil du være en del af fremtidens kantine?

    Madoplevelser, der bliver en del af kernefortællingen

    I vores kantiner leverer vi markedets førende og prisvindende forplejningsløsninger til erhvervslivet. Vi driver i dag mere end 98 kantiner i hele Danmark, og fælles er en ambition om, at gastronomi, værtsskab og samarbejde løfter barren til allerhøjeste niveau. I vores køkkener skaber vi den slags madoplevelser, der bliver en del af virksomhedens kernefortælling.

    Vil du være med som kok i en af vores kantiner, kan du ikke kun se frem til en spændende og inspirerende hverdag, der giver dig rig mulighed for at udfolde dine gastronomiske ambitioner, vi tilbyder dig også lukrative fordele og gode lønnings- og udviklingsmuligheder:

Som ansat i vores køkkener vil du opleve:

- En arbejdsplads, hvor der er investeret i mad som et medarbejdergode.
- Gode fysiske arbejdsforhold. Vores kunder er fremsynede og velkonsoliderede med gode arbejdsforhold for vores ansatte i køkkenerne
- Mulighed for at udvikle dine gastronomiske ambitioner; plads til kreativitet og god mulighed for at sætte sit eget præg
- Fagligt højtuddannede og ambitiøse køkkenchefer
- At være en del af en fremsynet virksomhed, der prioriterer grøn omstilling og bæredygtighed 
- Iso certificering.
- Plads til familieliv. Arbejdstid i dagtimerne (arbejdstid typisk ml. 7-15 mandag til fredag)
- Dokumenteret høj trivsel – vi tror på, at glade kokke laver bedre mad, og arbejder målrettet med det gode arbejdsmiljø
- Gode udviklingsmuligheder – hvor du kan prøve forskellige kantiner eller komme med på spændende projekter.
- Interne såvel som eksterne kurser. 
- Gode løn- og arbejdsvilkår – overenskomst på alle områder 
- Gode medarbejdergoder – rabat på køb i hele Meyers, egen fiskeklub, deltagelse i social arrangementer på tværs af Meyers

  • Gode løn- og arbejdsvilkår

    Forstå dine lønforhold:

    Meyers Restauranter

    En kok får mellem 27.000 og 29.000 i grundløn. Herudover får du hos os:

    - 8% pension (kommer oven i din løn) + sundhedsordning (mulighed for gratis fysioterapi, kiropraktor, psykolog)
    - 6% i fritvalgskonto (7% fra 1. marts 2022). Udbetales to gange årligt.
    - Udbetaling af overarbejde eller afspadsering. Tillægget for overarbejde udgør dagligt 50 % for de første 2 timer og derefter 100 % af den oppebårne løn.
    - Tillæg for arbejde på forskudte tidspunkter
    - 5 feriefridage, samt betalte fridage på helligdage
    - 14 kr. dagligt som tilskud til frokostbetaling

  • Meyers Restauranter

    Barsel og børn

    Arbejdsforhold

    Ansættelsesvilkår:
    Barnets første sygedag og ret til to årlige børneomsorgsdage

    Barselsorlov:
    Til fastansatte kvindelige medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, betaler Meyers løn under barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).

    Fædreorlov:
    Under samme anciennitetsbetingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædreorlov.

    Forældreorlov:
    Fuld løn under forældreorlov i indtil 16 uger. Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger og den anden forælder ret til at holde 8 uger.

    Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.

    Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov (til den fødende):
    Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

    Ret til 14 dages selvvalgt uddannelse hvert år.