Bagning af dit surdejsbrød

Skal du bage dine drømmes surdejsbrød, anbefaler vi at bage det i en støbejernsgryde. Det kan være en rigtig god måde at få et godt brød på – gryden både støtter dejen, så den ikke flyder ud, og den giver brødet en omgang naturlig damp i starten af bagningen, indtil man tager låget af gryden. Det skal selvfølgelig være en gryde, der kan tåle at komme i ovnen.

Forvarm din støbejernsgryde med låg ved 275° varmluft i ca. 30 minutter. Når gryden er varmet godt op, så tag brødet frem og drys det med lidt mel. Tag gryden forsigtigt ud af ovnen med et par gode grydelapper og stil gryden på en jævn overflade. Vend forsigtigt brødet på hovedet ned i gryden med assistance fra den hånd, der ikke holder fast i hævekurven. Rids med en resolut bevægelse et langt snit på toppen af brødet i en let bue – eller lav et par mindre snit, som du føler for det.

Læg låget på, sæt gryden tilbage i ovnen, og skru ned på 250°. Nu skal brødet bage i 20 minutter. Skru ovnen ned til 230°, og bag brødet færdig uden låg i 15 minutter, eller til det har fået en flot mørkebrun kulør med mange tydelige blister. Brødet skal føles let og lyde hult, når du banker på det. Hvis du vil tjekke efter, kan du måle kernetemperaturen. Fra brødet rammer 98° i midten, er det færdigbagt – men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal tage det ud med det samme. Vil du gerne have et lidt mørkere udtryk og en tykkere skorpe, kan du sagtens give det lidt ekstra, selvom det har nået den rette temperatur.

Lad brødet hvile på en rist, inden du skærer det. 

Sådan snitter og skærer du dit brød

Maillardreaktioner

Maillardreaktioner betegner en serie af kemiske reaktioner, der sker mellem sukker – der i brøddej kommer fra nedbrydning af stivelsen – og frie aminosyrer, som kommer fra enzymers nedbrydning af proteiner, især gluten. Maillardreaktioner udvikler farve- og aromastoffer, hvis kvaliteter kan være svære at beskrive helt specifikt – men vi kender dem fra duften, når vi åbner ovnen og tager det færdigbagte brød ud, og smagen når vi bider gennem den sprøde skorpe. Bruning af kød eller svampe er andre processer i køkkenet, der sætter maillardreaktioner i gang. Maillardreaktioner begynder ved 120° og får ekstra fart på ved 140°. Lange hævetider gør flere af de sukre og aminosyrer, der skal bruges i maillardreaktioner, tilgængelige.

Karamellisering

Karamellisering udvikler farve og aromaer, der er tæt på dem, vi kender fra maillardreaktioner – nogle af stofferne er endda helt de samme. Karamellisering involverer dog ikke proteiner men kun sukker. Karamellisering sker først ved 170°, og spiller en mindre rolle i farve- og smagsudviklingen i et surdejsbrød end maillardreaktionerne. I meget sødt bagværk er en vellykket karamellisering til gengæld alfa og omega.

  • Lær mere om surdej

    Meyers Surdejsskole

    Vil du vide mere?

    Bagning med surdej som eneste hævekraft er sin helt egen disciplin – og al umagen værd. Kurset kredser om et drømmenes surdejsbrød: et brød med en mørk og knasende skorpe, et flot og tyndt øre, en åben og saftig krumme med masser af ujævne lufthuller og en raffineret syrlighed, der bryder kornets sødme. Ligesom vi bruger surdejen til sødt bagværk, som f.eks. brioche. Kurset kræver ikke særlige forudsætninger, men selv for garvede surdejsbagere, vil der være masser at hente.

    Læs mere om kurset