Verdenskøkkeninitiativet
Mad er hygge på dansk, gæstfrihed på arabisk og taknemmelighed på urdu.
Meyers og Irma sætter mangfoldighed på menuen. En ny serie retter fra verdenskøkkenet hylder mennesker med dybe rødder og stolte traditioner.
Kokkene fra Meyers har sammen med nydanske kollegaer og venner af huset udviklet en række retter, der hver for sig repræsenterer et af verdens mange store køkkener. Serien af retter sælges i Irma, og for hver solgt ret giver Meyers og Irma i fællesskab 2 kr. til Verdenskøkkeninitiativet, som fejrer mangfoldigheden i Danmark ved at støtte projekter, der – med mad som middel - fremmer samtaler og samvær på tværs af kulturer.
For når vi spiser sammen, ser vi hinanden med andre øjne. En styregruppe sammensat af repræsentanter fra Meyers og IRMA beslutter hvilke initiativer, pengene skal gå til. Målet er enkelt: at hylde mangfoldigheden i Danmark gennem verdenskøkkenet.og samvær på tværs af kulturer.
Bag om verdenskøkkeninitiativet
En styregruppe bestående af Anette Christensen fra Irma, Heidi Steen fra Coop, Kasper Rosenberg fra Meyers Food, Dorthe Petersen fra Meyers Madhus, Ann-Sofie Vadum fra Meyers Food og Niddal El-Jabri fra Mino Danmark beslutter hvilke initiativer, pengene skal gå til.
Projektet administreres af Melting Pot Foundation, der blev stiftet af Claus Meyer i 2011. Fonden har stillet mere end 15 millioner kroner til rådighed for udviklingsprojekter, der støtter udsatte unge med velsmag, madhåndværk og entreprenørskab som virkemidler. Fonden har iværksat projekter i blandt andet La Paz i Bolivia, Bogota i Colombia og Brownsville i Brooklyn, New York, samt arrangerer smagens time i Danmark.
Virksomheden Meyers beskæftiger i dag medarbejdere fra mere end 40 nationaliteter.
Du kan finde retterne fra Verdenskøkkenet i din lokale Irma.