Bælgfrugternes dag

Sådan kommer vi fra 3 til 100 gram

Ifølge klima-kostrådene, lanceret af Fødevarestyrelsen, anbefales det, at vi skal spise minimum 100 gram bælgfrugter om dagen. Men realiteten er, at vi danskere kun spiser omkring 3 gram i gennemsnit om dagen. Mange af os mangler inspiration og slet og ret et større kartotek af opskrifter at gribe i, når der skal bælgfrugter på middagsbordet.

Derfor har vi på tværs af Meyers gjort det til en målsætning at få de danske bælgfrugter tilbage i landbrugsjorden og ud på de danske middagsborde - og et godt sted at starte er jo med de 30.000 måltider, vi daglig serverer i vores kantiner. Derfor er flækærter, siriusærter, belugalinser, kikærter og ikke mindst lollandske rosiner ofte i hænderne på vores kokke.

I anledning af Bælgfrugternes dag skruer vi hele ugen op for de proteinrige råvarer i samtlige af vores kantiner hele landet rundt og deler opskrifter og poser med bælgfrugter ud til vores spisende gæster. Men bælgfrugterne er ikke en uvant gæst i vores kantinekøkkener; faktisk serverer vi op til syv gange flere bælgfrugter end den gennemsnitlige dansker spiser på én dag* i vores kantiner landet over. 

Smag på bælgfrugterne

Er du landevejen kan du hos Q8 sætte tænderne i vores saftige sesambolle bagt med grønne linser, og bælgfrugterne har også funder vej til vores færdigretter, hvor vi i vores klassiske boller i karry har erstattet en del af kødet med danske flækærter. I vores nyhedsbrev og på vores Facebook- og instagramkanal deler vi hele ugen nemme hverdagsopskrifter og tips og tricks, hvor bælgfrugterne spiller hovedrollen.   

Læs mere om vores mange bælgfrugt-initiativer nedenfor og hent inspiration og spændende opskrifter til, hvordan du selv kan få et mere fortroligt forhold med bælgfrugternes mangfoldige verden. 

At forløse bælgfrugternes potentiale

Selvom det kan virke fremmedartet for nogle, er bælgfrugter ikke en ny ingrediens i dansk madlavning. Rent faktisk har bælgfrugter stået på menuen i forskellige former lige siden bronzealderen! Mange forskellige typer bælgfrugter trives i det danske klima, og før køleskabenes indtog, var de tørrede bælgfrugter højt skattede for deres lange holdbarhed og høje proteinindhold. Se bare på figuren nedenfor. 

Efterhånden gik de næsten i glemmebogen, og bælgfrugter fik et ry for at være lidt besværlige at tilberede. Og det er en skam! Vi synes, det er på tide at forløse bælgfrugternes potentiale som de gode, grønne proteinkilder, de er, og vise hvordan bønner, linser og ærter sagtens kan indgå i selv travle familiers madplaner - til glæde for både pengepungen, klimaet og velsmagen.

Vil du gerne huske procentsatser for protein i fødevarer, er vores huskeregel:
- Kød taber vægt ved tilberedning: protein pr. vægt stiger fra rå til tilberedt. 
- I tørrede bælgfrugter er det omvendt: Proteinindholdet angives ofte for den tørre vare, men varen spises med 1-2 gange sin egen vægt i absorberet vand: protein pr. vægt falder fra rå til tilberedt.

Hvis du varierer dine grønne proteinkilder, kan planteriget levere alle de essentielle aminosyrer.

Lav mad med bælgfrugter

Mange af os mangler inspiration og slet og ret et større kartotek af opskrifter at gribe i, når der skal bælgfrugter på middagsbordet. I anledning af Bælgfrugternes dag på fredag 10. februar, gør vi en ekstra indsats for at inspirere jer til flere måltider, hvor bælgfrugterne på en nem og velsmagende vis kan spille hovedrollen. 

Vidste du for eksempel, at bælgfrugter indeholder 2-3 gange så meget protein som korn og har et protein-indhold på linje med kød? 

Grundingredienser i en grøn fars

En rigtig vellykket grøn fars opstår som regel i mødet mellem mindst 4-5 ingredienser – og ofte dobbelt så mange. Det er flere end i den klassiske frikadeller og kan måske lydt lidt omstændigt, men de forskellige ingredienser tilfører hver især noget til både smag og konsistens.

Foreningen Frøsamlerne arbejder for at bevare de gamle sorter

Lollandske Rosiner og dens kusine fra Lolland, Nakskov Brunært, er som de eneste to sorter i Danmark blevet anerkendt som bevaringsværdige af Plantenyhedsnævnet 1. januar 2023.

Det er Foreningen Frøsamlerne, der bevarer begge sorterne, og det er også dem, der har fået dem registreret. Det betyder, at nu kan ærterne sælges professionelt, og ikke kun til hobbydyrkere. 

Frøsamlerne er en forening, der arbejder med at finde og bevare gamle sorter af køkkenurter, prydplanter, potteplanter, krydderurter, landbrugsplanter, bærplanter, bærbuske og frugttræer og sørge for, at de bliver udbredt til flere. Det gør medlemmerne ved at dyrke, bruge og dele sorterne, og deres haver udgør på den måde en stor, decentral ”græsrods-genbank”. Foreningens medlemmer udbyder frø på den interne frøliste og sælger dem på markeder og igennem foreningens webbutik. Sådan kommer de planter, som Frøsamlerne bevarer, ud til flere haver.

Samtidig sørger Frøsamlerne for, at deres frø bliver bevaret i den fælles Nordiske genbank, NordGen, og de arbejder med at gøre mulighederne for at bevare gamle plantesorter bedre, både i Danmark og sammen med frøsamlerforeninger i hele Europa.   

Høj dyrkningsværdi og masser af velsmag

Foruden at have en dansk kulturhistorie  har både Lollandske Rosiner og Nakskov Brunært en høj dyrkningsværdi og er egnet til markdrift i både mindre og større skala. Samtidig smager de godt og har en fyldig og delikat ærtesmag med god kogefasthed, der gør dem meget velegnede i køkkenet.  De to sorter hører til markærterne og har desuden et højere indhold af næringsstoffer end de fleste andre bælgfrugter (gule ærter, kikærter, linser, brune og hvide bønner), og disse markærter er samtidig tilpasset vores klima.

I 2021 indgik vi i Meyers et samarbejde med økologen Susanne Hovmand-Simonsen, som over flere år har drevet et opformeringsarbejde af ærterne på Lolland.

> Læs mere om Frøsamlernes arbejde her <