Lune hveder til store bededag

Det er en smuk, dansk tradition at spise varme hveder til store bededag. At lukke øjnene, nyde duften af korn og kardemomme og sætte tænderne i den nyristede bolle, mens smørret langsomt smelter.

Det er efter Meyers bageres overbevisning en mellemstor synd, at vi kun nyder hveder én dag om året. De tåler bestemt at blive fortæret flere dage i træk.

Du kan hente vores økologiske, saftige hveder i alle vores bagerier og Deli på Gl. Kongevej. Vores bagere holder hverken bage- eller bedefri store bededag - derfor kan du også hente hveder i vores bagerier hele store bededag.

1 stk. DKK 15
4 stk. DKK 50

Duften af smørbagte hveder breder sig I gamle dage måtte bagerne ikke arbejde fra solnedgang dagen før store bededag og på selve dagen, og derfor bagte de hveder, som folk kunne tage med hjem og varme dagen efter. Men som regel blev bollerne fortæret, mens de endnu var lune og sprøde, og derfor fik vi i Danmark tradition for at spise hveder store bededagsaften. Lad duften af varme hveder fylde dit hjem, og bag hvederne selv.


Hvorfor smager lune hveder så godt?

Det er en smuk dansk tradition at spise varme hveder til Store Bededag, og de heldigste af os mindes oplevelser fra en lykkelig barndom, når vi lukker øjnene, nyder duften af korn og kardemomme og sætter tænderne i den nyristede bolle, hvor smøret langsomt smelter. Men har du tænkt på, hvorfor sådan en ristet bolle egentlig smager så godt? Der ligger nemlig en helt kemisk forklaring bag; et underfundigt fænomen, som også er kendt under navnet maillard-effekten. Kemien bag den gode smag.

Når vi varmer fødevarer op, reagerer aminosyrerne nemlig med sukkeret og danner flere hundrede forskellige velsmagende molekyler eller smagsstoffer, som er dem, vi oplever, når det smager så utrolig godt at bide i en ristet bolle. Maillard-effektet er altså reaktionen mellem aminosyrer og kulhydrat, og i brød sker det altså hovedsageligt i skorpen.

Særligt i det bløde bagværk er der jo typisk et drys sukker i dejen, som gør, at det er endnu nemmere at skabe den lysebrune skorpe, der får tænderne til at løbe i vand, bare vi dufter til det lysebrune, sprøde bagværk.

Faktisk er der meget, der tyder på, at vi helt biologisk tiltrækkes af mad, der er tilberedt, for tænk engang, hvor ofte du ikke bliver både sulten og glad ved duften af en stegt bøf, ristede nødder, karamelliseret sukker ja, eller ristet brød. Processen har da også været brugt som et velsmagende madlavningstip siden oldtiden, men det var kemikeren Louis-Camille Maillard, som undersøgte processen første gang i Frankrig i 1912 Så når du torsdag aften forkæler familien med ny-ristede hveder sammen med tusindvis af andre danskere, kan du tænke på, at det er en stor fælles, instinktiv nydelse, når vi bider i det sprøde bagværk.