Julens traditioner landet rundt

Måske skyldes det den tid, vi lever i lige nu, måske er det følgevirkningerne af et turbulent år, hvor intet blev, som vi regnede med. I sådanne øjeblikke kan det være rart at huske på dét, der trods alt stadig er, som det plejer. Huske på minderne fra vores barndoms jul. De skikke og traditioner vi samledes om i familien. Og alt det vi glæder os til i den kommende tid.

"Vores jul" - traditioner, skikke og spisevaner

I denne tid vi tænker også over, om der måske er vigtige traditioner, som går tabt fra den ene generation til den næste, fordi nogle voksne ikke synes, det er vigtigt, eller måske fordi konkurrencen fra den digitale verden og de sociale medier er blevet for stor.

Vi er gået i gang med at samle viden, der skal danne grundlag for en stor bog om julens mad og skikke, og også derfor ville vi elske, hvis I vil dele jeres yndlingstraditioner med os. Det kan være traditioner, der findes i hele landet, men som værnes om på en særlig måde i jeres familie. Det kan være noget, der er typisk for en egn eller lige præcis for jer. Det kan også være en ny tradition - noget som ikke er gået i arv endnu. 

Vi har allerede fået massevis af smukke historier sendt fra vores venner på facebook. Læs dem alle her. 

Vi vil rigtig gerne hjælpe med at udbrede budskabet og holde liv i de sange, retter, pyntegenstande, ritualer, lege, alt det andet og alt det midt imellem.

Her på siden har vi derfor samlet en perlerække af uforglemmelige juletraditioner, spisevaner og anekdoter fra hele kongeriget - både nutidige og ældgamle af slagsen, der tegner billedet af "vores jul".

Drømmenes jul - levn fra sange, historier og eventyr

I de velkendte julesange, vers og eventyr kan vi spore mange af de gamle juletraditioner og blive klogere på, hvad man har spist og drukket, bagt og flettet i december. For eksempel i 'Peters jul', forfattet af Johan Krohn (1841-1925), hvor vi hører om borgerskabets jul i 1860'erne og optakten til julen, over juleaften, nytårsaften og helt til hellig tre konger. De første linjer er nok velkendte for de fleste:

"Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid. Så ved jeg julen kommer". 

Peters Jul var med til at udbrede den nye julefest, som i de år var begyndt at brede sig fra de borgerlige miljøer og fra hovedstaden til provinsen. Den dag i dag er meget i bogen stadig genkendeligt, og når flere af os stadig finder på at læse de gamle julevers i december skyldes det nok så meget, at den beskriver den jul, vi alle sammen drømmer om fuld af traditioner, fredfyldte stunder, børneglæde og familiehygge.

I H. C. Andersens eventyr 'Grantræet', der blev udgivet for første gang 21. december 1844, lærer vi moralen om at glæde sig, mens tid er, men vi hører også om juletræet i stuen, der bliver 'plyndret' af husets yngste søn og om, at der på grenene hang 'de smaa Net, udklippede af couleurt Papir'. Der hersker ingen tvivl om, at H.C. Andersen elskede juletiden komplet med julepynt, grød, gås og æbleskiver. På salmefronten var han inspireret af både Brorson og Kingo, men Andersen skrev også sin egen julesalme i 1832, nemlig den, der hedder 'Barn Jesus i en krybbe lå'. Også nationaldigteren Adam Oehlenschläger kastede sig over juleskriverierne, og udgav i Poetiske Skrifter julevisen, der begynder med: Idag nu for næsten to tusinde Aar, Da laae i den lune, den sydlige Vaa, De venlige Hyrder paa Marken og saae, Til funklende Stierner paa Himmelens Blaa.”  

Også i julens salmer og sange kan vi lære om julens mange skikke. I Peter Fabers 'Sikken voldsom trængsel og alarm' fra omkring 1850 fornemmer man, hvordan julen allerede dengang var en beroligende holdeplads i den mørke tid, hvor man puster ud, sætter farten ned og dyrker det velkendte, traditionerne og tiden med familien: 

Drej kun Universet helt omkring,
Vend kun op og ned paa alle Ting,
Jorden med, thi den er falsk og hul,
Rör blot ikke ved min gamle Jul.

  • Veldækkede borde

    Maden til jul

    Juletraditioner

    Veldækkede borde er en ufravigelig del af juletiden. Oprindeligt var julen lig med solhvervsfest og her skulle både drikkes og spises til gudernes velbehag. De store gilder af alle dage været en del af decembers juletid og selv hos de fattigste bønder, der måtte nøjes med surgrød i december som resten af årets dage, blev der gjort noget ud af den særlige aften. Måske bestod festlighederne fest i, at der var lys i huset, så juleevangeliet kunne blive læst op. Lyset kom fra tællepråsen, som var en enkelt væge dypper sparsomt i tælle, dvs. fårefedt, som gav et kraftigt lys fra sig, modsat dagligdagens lysepinde, som var lavet af træspåner fra gamle harpiksmættede fyrrestubbe.

    Forberedelserne til den store aften begyndte allerede i november, som blev kaldt slagtemåned og alle i familien var involverede for at få de gode sager på bordet. Gåsestegen nåede dog aldrig til bondens bord, da den allerede i 1800-tallet var ved at fortænge flæskestegen fra borgerskabets julebord, så alle gæs blev solgt på torvet. I mange byhjem kneb det dog med at rumme den omfangsrige gås i bageovnen og derfor var det almindeligt at sende den til bageren for at blive stegt. Men det overdådige julebord var ikke kun dækker med kød, også det fine brød var en eftertragtet, når man endelig kunne lade rugbrødet ligge og spise løs af sigtebrød eller endda rigtig hvedebrød.

Hellig-tre-konger falder 12 dage efter juledag - altså den 6. januar. De 12 dage kaldtes for 'Juletylvten'. Det var en særlig hellig periode, hvor alle skulle holde fred.

  • Opskrift på jødekager

    Julens forberedelser

    Julebag

    Bagværk

    Slår man op i gamle bondealmanakker kaldes december ofte for bagemåned. Formentligt fordi, man op til jul måtte bage særlig store mængder brød, så alle kunne spise, hvad de orkede i helligdagene og for at undgå, at nogne måtte 'bære julen ud' - så alle skulle have en lille stump bagværk med, når de gik. Men faktisk var alt det gode bagværk ikke kun tænkt til at blive spist af familie og besøgende. Nej der skulle også bages 'julerenter', som var en del af tjenestefolkenes løn. En brødration og et bjerg af æbleskiver var ofte betalingen.

    Flere af de julekager, vi bager den dag i dag kan spores langt tilbage. Eksempelvis hører vi i 'Peters jul' fra 1866, at der bliver spillet 'gnav' om pebernødder, og sammen med brunkager og klejner har pebernødderne været en yppig julespise helt tilbage til Middelalderen. Marcipanen kender vi fra renæssancens hofhusholdninger, men i slutningen af 1700-tallet bliver kransekagen opfundet af en dansk konditor, og i dag er den klassiske kage i ringform med glasurstriber stablet oven på hinanden stadig en fast del af forplejningen nytårsaften, når vi skåler året ind og synger 'Vær velkommen herrens år'.

    De krydrede, honningduftende, chokoladeovertrukne honninghjerter stammer helt tilbage fra 1800 tallet og blev for første gang bagt i Christiansfeld i Sønderjylland. Tidligere var honningkagehjerterne ikke kun til glæde for den søde tand, de havde også en romantisk funktion. Ægteskaber kom kun i stand ved hjælp fra familien. Når familien var blevet enige om et ægteskab, blev det unge par taget hen til præsten, så han kunne godkende deres forlovelse. Præsten tog et honninghjerte og delte det i to. Det unge par spiste hver sin halvdel under præstens opsyn og hans velsignelse.

  • Traditioner

    Juletræets historie

    Juleaften

    Idéen om at tage et grantræ ind i stuen til jul stammer fra Tyskland, og det første juletræ, vi kender til i Danmark,blev tændt på godset Holsteinborg på Sydsjælland i 1808.
    Traditionen trækker dog tråde fra urgamle natursymboler, hvor træet symboliserer frugtbarhed, og inden vi fik juletræet i din fulde størrelse ind i huset, var det almindeligt at stikke grangrene bag gardinerne. En trekantet konstruktion af grene smykket med lys og røde æbler kaldte man en julepyramide og anses som den egentlige forløber for juletræet.

    Senere kom også kristtjørnen hertil omkring år 1870, og i 1915 overtog vi englændernes romantiske skik med at hænge misteltenen op, der for alvor slap frugtbarheden løs i decembermørket.

    Billedet her er hjemme fra Claus Meyers hus på Frederiksberg.