Meyers husmoderservice

Når året lakker mod enden, glæder vi os til at samle familie og venner om nogle af årets vigtigste måltider, men det kan nemt give sved på panden for dem, der skal bringe de gode sager på julebordet. Derfor er vi klar til at hjælpe dig, så du selvsikkert kan kaste dig over køkkenprojekterne i december.

 

Mangler du et godt tip? 

Meyers Husmoderservice er en gratis servicefunktion, hvor du kan få svar alle dine spørgsmål om madlavning og bagning. Måske har du ansvaret for juleanden for allerførste gang, måske har du forlagt din småkage-opskrift, eller også har du bare brug for ny inspiration og et saftigt kokketip.

Vi har kokke- og bageeksperter klar ved telefonen, hvis du ringer på 25102766, og vi sidder ved tasterne, hvis du skriver til madsnak@meyers.dk.


Vores hotline er varm Lillejuleaften

Du kan ringe til vores husmoderservice på alle hverdage op til jul i almindelig kontortid. Desuden holder vi vi ekstraordinært telefonen åben 23. december kl. 10-12, så du kan få gastronomisk førstehjælp, hvis julemaden driller.

På mailen skal vi have dit spørgsmål inden kl. 10 lillejuleaften, så når vi at svare dig, inden julefreden sænker sig helt.