PKA x Meyers
PKA holder til på Strandvejen i Hellerup og får sin daglige frokost serveret af Meyers.
PKA har alle dage haft ambitioner om grønne måltider, og sammen med køkkenchefen Kristina Kronholm og gastronomiske konsulent Thomas Starcke har kantinen i PKA været på en transformerende rejse mod grønnere og mere velsmagende måltider.
Siden 2012 har Meyers drevet kantine hos PKA, som fra den spæde start har ønsket en ambitiøs, grøn madprofil med en høj grad af økologi og kvalitet. I dag har kantinen et økologisk spisemærke i sølv (60-90% økologi), fuld knald på alt det grønne og et stort fokus på at involvere medarbejderne i det daglige måltid, så smag og præferencer målrettes bedst muligt.
I 2018 besluttede Meyers og PKA at arbejde målrettet for at halvere mængden af kød - en målsætning som i dag er nået.
I 2019 blev kantinen nomineret til Kantineprisen.
Kantinen hos PKA er bannerfører for grøn gastronomi i vores kantiner. Gennem mange år har kantinen arbejdet aktivt med grønne greb, og i dag kan vi overføre mange af læringerne til vores resterende kantiner.
Meyers leverer hver dag morgenmad, frokost, mødeforplejning og takeaway til PKA.
Fire gange om året afholder vi kokkeskole for PKAs medarbejdere, hvor vi går i køkkenet og laver måltider med et grønt fokus - f.eks. at fremelske stor smag i retter med Siriusærten. Hvert kvartal inviterer vi også gæstetalere ind i huset, som har en markant stemme i det gastronomiske univers.
"’Vi er stolte af den grønne udvikling, som Meyers har skabt i kantinen. På et år formåede køkkenteamet at halvere vores kødforbrug med 50% med en vedvarende tilfredshed på 100%. Det er vi enormt glade for - både fordi frokosten smager skønt, og fordi de grønnere måltider understøtter vores bæredygtighedsindsats i PKA"