Tilbage til opskrifter

Rødbeder i surt med bearnaise

Efterårets rodfrugter og bitre salater er den perfekte ledsager til en fuldfed sauce bearnaise, hvor du stadig kan gå let, men mæt fra bordet.

Sådan gør du

Rødbeder i sous vide

Grøntsagerne skylles, skrælles og skæres ud i mundrette stykker. Alle ingredienserne kommes i en vakuumpose, vakuumpakkes og tilberedes i en sous vide. Tilberedningstid: 84 grader i 80 min.

Resten af retten

Rugbrødet rives på et rivejern og ristes i lidt smør til det er knasende sprødt, dertil krydres det med salt og afkøles på fedtsugende papir. Radicchiosalaten skæres i 4 skiver og grilles på en varm grillpande i et par minutter, hvortil det krydres til med salt og peber. Sous vide rødbeder varmes i lagen med lidt smør indtil lagen er kogt ind og glaseret rundt om bederne, herefter krydres rødbederne med salt og peber.

På den grillede radicchiosalat lægges de lune rødbeder, som derefter toppes med bearnaise sauce, rugbrødsdrys og estragon.

Tip

Hvis du ikke har en vakuumpose/pakker, kan du forsigtigt koge rødbederne møre i en gryde med vand og tilsætte æblecidereddike, solbærsaft og de øvrige ingredienser.

Ingredienser

Rødbeder i sous vide

300 g rødbede
6 g æblecidereddike
20 g solbærsaft
1 g lakridspulver
4 g salt
3 g frisk estragon

Retten

100 g rugbrød med kerner
smør
salt
400 g sous vide rødbede (se nedenfor)
1 stk radicchio
1 lille bundt estragon
150 g bearnaise


Grønne opskrifter

Her har vi samlet opskrifter fra det grønne univers, til dig der er vegetar, veganer eller bare ønsker at spise lidt grønnere. Vi garanterer opskrifter der er fulde af saft, kraft og smag, til når du søger inspiration til retter spækket med grøntsager, bønner og alt andet der spirer og vokser.