Frikadeller med smørspidskål, kartofler og sennepsdressing

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Sådan gør du

Frikadeller

En god fars kræver lidt forberedelser: Sæt gerne den skål, du vil blande farsen i, i køleskabet eller fryseren i 10-15 minutter, inden du går i gang. Det er også en god ide at finde mel, salt, peber, æg og mælk frem, samt de redskaber, du skal bruge til at måle dem (hvis du altså ikke laver farsen på ’slump’). Hvis du kommer direkte hjem fra indkøb og skal lave mad, så sæt kødet i køleskab eller fryser i 10 minutter, inden du går i gang. Så er du klar til at lave farsen.

Kom kødet direkte fra køleskabet i den nedkølede skål, kom salt og peber i, og rør meget kraftigt i 1-2 minutter, så farsen bliver sej. Sæt evt. skålen i køleskabet, mens du afmåler mælk og slår ægget ud. Kom æg og mælk i, og rør, til du har en god jævn fars. Rør melet i farsen, til det er jævnt fordelt, og sæt farsen i køleskabet, indtil du er klar til at stege frikadeller.

Når du skal stege, så varm en pande op til mellem varme med lige dele smør og olie. Form farsen til frikadeller med en spiseske og din hånd (se billede side 162), og læg dem på den varme pande. Steg dem først 5-6 minutter på den ene side, uden at flytte på dem, og vend dem så forsigtigt, og giv dem 5-6 minutter på den anden side, til de er gennemstegte og har en flot stegeskorpe.

Hvis frikadellerne bliver stegt i god tid, så læg dem fra panden i et ovnfast fad, så du lige kan lune dem i ovnen ved spisetid.

Kartofler

Skræl eller skrub kartoflerne, og kom dem i en gryde. Dæk dem med vand, kom godt med salt i vandet, læg låg på, og bring gryden i kog. Skru ned, og kog kartoflerne i 18-20 minutter alt efter størrelse, til de er møre (de skal slippe let, hvis du prikker i dem med en urtekniv). Hæld vandet fra, og lad kartoflerne holde sig lune under låg indtil spisetid. Vend evt. med persille ved servering.

Smør-spidskål

Snit spidskålen groft – brug det hele, også stokken og de yderste blade. Kom kålen i en gryde med smør og vand, og krydr med salt og peber. Bring vandet i kog, læg låg på, og damp kålen i 3-4 minutter.

Sennepsdressing

Rør creme fraiche og sennep sammen, og smag til med salt og peber.

Meyers når du flytter hjemmefra

De fleste af bogens over 100 nye opskrifter er hverdagsmåltider med hovedvægt på de grønne råvarer, men der er også blevet plads til overdådig weekendmad, klassikere fra mormorkøkkenet, snacks, bagværk, drikke og desserter – alle skræddersyet til unge, der skal til at stå på egne ben i køkkenet.

Den nysgerrige begynderkok kan prøve sine evner på retter som blomkålssuppe med harissa, fyldt pasta med græskar og grønkål, aubergine-daal, vege-burgere, falafel, fish and chips, æblemost-braiseret gris og meget mere. I bogens afsluttende kapitel findes opskrifter på syltede sager, grundsaucer, croutoner, salsa, dips, kimchi og andet tilbehør, som ikke er obligatorisk stof, men kan give inspiration, når lysten til at bruge lidt længere tid i køkkenet melder sig.

Få et smugkig i bogen her

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Aftensmad

En vidunderlig muslingesuppe, hvor de friske majs giver en sød og aromatisk smag, og hvidvinen giver dybde og nuancer. Drys med majskerner stegt på panden for at få en knasende sprød topping.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.