Sådan gør du
Kom de frosne hindbær og sukker op i en tykbundet gryde. Varm hindbærblandingen forsigtigt op til det bliver en ensartet masse, uden at det koger. Skru lidt op for varmen, så hindbærblandingen forsigtigt begynder at småkoge. Kom pektin i hindbærblandingen og kog hindbærblandingen godt igennem, mens du rører rundt. Kog marmeladen ind til den begynder at tykne lidt og får marmeladestruktur. Kog marmeladen 2 minutter ekstra. Tag gryden af blusset og kom marmeladen op i en plastbeholder. Læg et stykke plastikfilm på overfladen af marmeladen, så overfladen ikke tørrer ud. Køl marmeladen helt ned til 5°, inden du bruger den.
Ingredienser
230 g hindbær frosne
115 g sukker
6 g pektin