Sådan gør du
Mangosalat
Skræl mangoen og agurken, skær mangokødet fri af stenen med en skarp kniv, og skær både mango og agurk i fine aflange strimler. Vask tomaterne, og skær dem i både, og skær forårsløgene i fine små ringe. Vask krydderurterne, pluk dem i blade, og slyng dem tørre i en salatslynge eller et viskestykke.
Thaimarinade
Skræl ingefæren, riv den fint, og pres saften ud – det er den, du skal bruge. Skær al skrællen af limen med en skarp kniv, skær fileterne fri af lamellerne, og del dem i mindre stykker. Kom cirka 8–10 af tomatbådene i en morter sammen med limestykkerne, sukker, hvidløg, sesamolie, ingefærsaft, chili, fishsauce og tørrede rejer, og stød det hele til en grov pasta.
Kom mango, agurker, tomater, cashewnødder, tørrede rejer, krydderurter og marinade i en stor skål, og vend det hele godt rundt. Salaten kan sagtens forberedes nogle timer før, den skal serveres, men jo længere den trækker, jo stærkere bliver den. Spis mangosalaten som en del af en thai-middag.
Ingredienser
Mangosalat
2 umodne grønne mango
1 agurk
8 cocktailtomater
4 forårsløg
1 håndfuld thai basilikum
1 håndfuld frisk koriander
Thaimarinade
4 cm ingefær
2 lime (usprøjtede)
4 spsk palmesukker (eller rørsukker)
1 fed hvidløg
4 spsk sesamolie
2 thai chilier
½ tsk fiskesauce/fishsauce
60 g tørrede Rejer
Desuden
80 g saltede, ristede cashewnødder
60 g letknuste, tørrede Rejer