Tilbage til opskrifter

Glutenfri banan-kokoskage

Kokos og banan giver denne kage en næsten konfektagtig karakter. Du kan servere den lun eller afkølet.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Smelt smørret i en kasserolle ved lav varme. Skræl bananerne, og skær dem i mindre stykker.

Pisk med en elpisker bananer, kondenseret mælk og æg til en jævn og luftig masse i en skål. Pisk det smeltede smør, vaniljekorn og bagepulver i dejen ved lav hastighed. Tilsæt loppefrøskaller og kokosmel, og pisk det i dejen ved lav hastighed. Vend grofthakkede valnødder og chokolade i dejen, og hæld det hele i en smurt rugbrødsform på ca. 1,8 liter.

Bag kagen ved 180° i ca. 40 minutter. Vend den færdigbagte kage ud af formen, og lad den køle af på en rist.

Ingredienser

1 vaniljestang
100 g smør
2 store godt modne bananer
250 g kondenseret mælk
4 æg
8 g glutenfri bagepulver
10 g loppefrøskaller (helst Fiberhusk)
200 g kokosmel
60 g valnødder grofthakkede
100 g mørk chokolade grofthakket

Find opskriften i Meyers Glutenfri Bageskole

Find bogen her