Tilbage til opskrifter

Forårsfrikasse med kylling, spæde grøntsager og velouté

Få maden leveret til påskefrokosten. Menuen er hjemmelavet fra top til bund og klar til servering hjemme hos dig.

Se årets påskemenu her

Sådan gør du

Velouté

Start med at lav en klassisk smørbolle, og tilsæt derefter den varme grøntsagsfond. Lun mælk og fløde op sammen, og tilsæt saucen når massen er lun. Herefter skal saucen piskes og koges igennem, så saucen er helt glat, og ikke smager af mel. Tilslut skal saucen smages til med hyldeblomsteddike, salt og evt. peber.

Kylling

Kyllingen braiseres i ovnen ved 85 grader i ca. 3 timer. Bagefter skal den køles af, og plukkes i passende stykker til frikasse.

Grøntsager

Alle grøntsager skylles, ordnes og skæres i passende tern/stykker til frikasse. Alle grøntsager blancheres nænsomt så de alle er al dente, hvilket betyder, at de stadig skal have en smule bid i sig.

Ingredienser

Velouté

27 ½ g smør
35 g hvedemel
212 ½ g grøntsagsfond
75 g fløde
175 g mælk
12 ½ g hyldeblomsteddike
salt
peber

Kylling

450 g kyllingelår Uden skind og ben
vand
hønsefond
hønsefedt

Grøntsager

350 g forskellige grøntsager fx gulerødder, jordskokker, porrer, asparges, ærter.